Copenhagen Ultramarathon 50K

Aftenen før et løb vil man normalt kunne se mig spise let aftensmad, drikke vand, og måske en øl eller et glas vin og i øvrigt gå relativt tidligt i seng – i fredags var det omvendt. Menuen stod på store bøffer og rødvin i større mængder med deraf følgende sen sengetid. Det var derfor sværere end normalt at trille ud af sengen da vækkeuret brummede kl 6.

Fredagshygge på terrassen før Copenhagen Ultramarathon 2013.
Fredagshygge på terrassen før Copenhagen Ultramarathon 2013.

Lidt over 7 ramte jeg dog stævnepladsen ved Tueholmsøen som summede af aktivitet, særligt 100 km løberne var i fuld gang med at arrangere deres egne depotkasser på at langt bord. Jeg skulle løbe 50 km, så planen var at klare mig med 3 gels i lommen og derudover fouragere i depotet som med dagens rute lå for hver 2,2 km, luksus!

Fik eftertilmeldt mig og udleveret et, nej to, startnumre. Man skulle have nummer på både ryg og front, så meget for mit smarte nummerbælte, oh well. Med nummeret på plads var det tid til at sludre lidt med venner og bekendte mens jeg halvdesperat hældte små mundfulde vand ned i et forsøg på at genoprette væskebalancen nogenlunde efter aftenens udskejelser.

Lidt over 8 annoncerede ALOT at de havde knas med tidstagningssystemet og at starten ville blive udsat op til en halv time, øv. Heldigvis kunne de blot fem minutter senere annoncere at de var klar og at starten kunne gå. Efter starten fandt jeg mig selv løbende ved siden af maskinen Niels Høg Henriksen, det var rigtig hyggeligt, men da jeg efter den første kilometer kiggede ned på uret og så at tempoet lå på 4.15min/km var det tid til at slippe og lade ham løbe afsted.

De første 16 km gik ubesværet på den korte, men smukke rute om Tueholmsøen. Så meldte toilettrangen sig og heldigvis var der kun en lille kilometer til depotet hvor jeg lige måtte en kort afstikker væk fra ruten. Således lettet gik det noget bedre og frem til 25 km lå kilometertiderne pænt mellem 4.30 og 4.40 min/km. Herefter slap jeg gassen en smule og havde egentlig en rigtig god tur ud til omkring 44 km hvor maraton mærket blev passeret i cirka 3.17.

Fra 44 km og frem til 47 km var der nogen som enten havde fyldt cement i benene eller monteret nogle af de hersens ankelvægte på dem, kilometertiderne røg i vejret og motivationen sank ned i kælderen. Pludselig løsnede det fra 48 km op igen og lidt hurtig hovedregning levnede stadig muligheden for at klemme bagdelen ind over stregen under 4 timer så på stive ben blev jagten sat ind. Inde overstregen stod det officielle stopur på 04.00.24. Til min store overraskelse fik jeg besked om at jeg var blevet nummer 3 og lige skulle blive hængende til præmieoverrækkelse.

På podiet med en solid 3. plads. Foto: Charly Prødel
På podiet med en solid 3. plads. Foto: Charly Prødel

Alt taget i betragtning gik det vist meget godt, men tænker at den lige skal revanceres næste års udgave af Copenhagen Ultramarathon 50K.

Der var nogle få stumper som jeg havde særligt glæde af undervejs – den slags er der sjovt nok ikke så meget fokus på i asfaltløb som i sporet, men here goes nothing.Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon Softflask 250ml – jeg løb hele turen med en enkelt flaske i hånden og genopfyldte hver anden eller 3 gang i depotet.

Tak til venner og familie samt de frivillige de depotet for opbakningen undervejs, den slags er uvurderligt. ALOT lavede et super arrangement hvor den eneste lille finger jeg kunne sætte på det hele var serveringen af discount cola i depotet. Det var en grim overraskelse (#firstworldproblems), og der må være råd til at købe rigtig cola i stedet.

Natten i nat har kroppen været urolig som jeg ikke har oplevet det før og søvnen tilsvarende usammenhængende. Men benene har det rimeligt og jeg kan gå normalt ned af trappen hvilket altid er en god målestok for restitutionen.

Vi ses derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *