Tag-arkiv: løb

Duel – Salomon Minim Critical LS TEE vs. INOV-8 Base Elite 150 Merino LS

Merinould begynder stille og roligt at blive accepteret som et fuldgyldigt teknisk materiale, også blandt producenterne af løbegear og til andet end strømper. Jeg har i flere år løbet med trøjer fra Aclima, Devold, Icebreaker og andre traditionelle outdoor producenter når sommertemperaturerne falder sammen med kviksølvet i termometret.

Kviksølvet dropper i termometret, det er ved at være tid til merinould som inderste lag.
Kviksølvet dropper i termometret, det er ved at være tid til merinould som inderste lag.

I år er der så dukket nye modeller op med højt indhold af merinould i min postkasse, i skikkelse af Læs videre Duel – Salomon Minim Critical LS TEE vs. INOV-8 Base Elite 150 Merino LS

CEP Run Merino kompressionsstrømper – anmeldelse

I løbemiljøet, og især i trail- og ultramiljøet tales der rigtig meget om kompressionsstrømper og strømper med et højere eller lavere indhold af merinould. Jeg er klar fortaler for brug af kompression når der skal løbes langt, kuperet og hårdt, men jeg foretrækker for komfortens skyld også strømper på fødderne med et relativt højt indhold af merinould. Læs videre CEP Run Merino kompressionsstrømper – anmeldelse

Hvorfor merinould til udholdenhedssport?

En af mine absolutte favoritter på materialesiden er merinould – en fantastisk fiber som passer godt i strømper, inder-, mellemlag handsker og huer. Jeg får gennem en sæson en del spørgsmål til hvorfor jeg synes merinould er så fantastisk. Her kommer mine svar. Hvis du vil læse kort om ulemperne ved merinould Læs videre Hvorfor merinould til udholdenhedssport?

Garmin Forerunner 620 får aktivitetsprofil til cykling

Garmin har netop frigivet den vel nok største software opdatering til Forerunner 620 siden uret blev frigivet til salg i efteråret 2013 som erstatning for Forerunner 610. Det viser os, med et blik på hvordan Garmin historisk set har opdateret Forerunner serien, to ting:

– Garmin tager stadig Forerunner 620 alvorligt og opdateringstankegangen fra outdoor teamet er måske på vej over i fitness teamet også.
– Garmin har formentlig ikke et nyt top løbeur lige om hjørnet. Dette er ren spekulation fra min side, reelt kan situationen være lige omvendt, se bare alle de features som blev hældt på den oprindelige fënix lige før lanceringen af fënix 2.

Uanset motiver, så har Garmin lige opdateret Forerunner 620 fra alene at være et løbe ur til nu også at omfavne de som også cykler eller dyrker anden sport ved siden af løbet, lad os kigge på de enkelte opdateringer:

Garmin Forerunner 620 opdateret til seneste software versioner.
Garmin Forerunner 620 opdateret til seneste software versioner.

Change History
Changes made from version 2.70 to 2.80:

– Added support for run, race, and ride activity profiles to allow customized settings for training runs, races, and bicycle rides.

Det her er den store del. Forerunner 610 havde en separat cykel aktivitet og der var stor undren da Garmin valgte at lancere Forerunner 620 uden denne funktion. Man kan argumentere for at det er enkelt at ændre datavisningen fra tempo (min/km) til fart (km/t) i uret, og den løsning kan også være brugbar på nogle produkter. For Forerunner 620 vedkommende ligger udfordringen i funktionen ”Rekorder” som synkroniserer en række PR data med Garmin Connect. Man kunne godt forestille sig at en frisk 30km cykeltur resulterer en en stribe nye rekorder på 1km, 1mile, 5km, 10km, ½maraton og længste løb – altså noget bøvl. Dette rettes op nu hvor der ligger en aktivitetsprofil for løb, cykel og konkurrence.

De enkelte profiler tilgås ved et længere tryk på skærmen når uret er i GPS mode, og opsætningen af de enkelte aktiviteter findes her: ”Indstillinger” -> ”Aktivitetsprofiler”.

Den længe ventede aktivitetsprofil for cykling er nu på Forerunner 620.

Den længe ventede aktivitetsprofil for cykling er nu på Forerunner 620.

 

– Added support for speed/cadence, speed only, and cadence only sensors for cycling activities.

Denne siger næsten sig selv, understøttelse af Garmins sensorer til fart og kadence på cyklen. Muligheden for parring af nye sensorer findes her: ”Indstillinger” -> ”Sensorer” –”Tilføj sensor”.

Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.

Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.


– Added a shortcut menu to change activity profiles via a press and hold on the home screen.

Som beskrevet ovenfor, dejlig enkel made at tilgå de nye aktivitetsprofiler.

 

Efter et tryk på skærmen vælger man mellem konkurrence, løb og cykel aktivitetsprofilen. Enkelt og nemt.
Efter et tryk på skærmen vælger man mellem konkurrence, løb og cykel aktivitetsprofilen. Enkelt og nemt.

– Added support for configuring a second data field on the lap banner.

Her er en funktion jeg har sukket efter længe. Banneret som vises ved omgangsregistrering dækker alligevel det meste af skærmen og går de enkelte datafelter ulæselige. Hvorfor ikke tage konsekvensen og give muligheden for at fylde mere data i banneret. Muligheden er her nu og findes under: ”Indstillinger” -> ”Aktivitetsindstillinger” -> ”Omgange” -> ”Lap-alarm” -> ”Sekundært felt”. Her kan man vælge mellem alle tilgængelige datafelter, men Garmin har udvalgt de mest brugte på en slags shortlist.

 

Det nye sekundære informationsfelt på omgangsbanneret. Begge datafelter er iøvrigt frit konfigurerbare.
Det nye sekundære informationsfelt på omgangsbanneret. Begge datafelter er iøvrigt frit konfigurerbare.

 

– Added support for automatic calibration of the foot pod by GPS.

Denne funktion har jeg et ambivalent forhold til for at være helt ærlig. Jeg bryder mig, helt overordnet, ikke om at kalibrere noget efter noget andet som har en vis usikkerhedsfaktor – min test af GPS præcision viser at der kan være udsving i præcisionen på urene. På den anden side, så er GPS nok mere præcist end de fleste løbebånd, så det er bare vigtigt at være opmærksom på hvad man laver.

Forerunner 620 vil forsøge at autokalibrere i starten af alle nye løbeaktiviteter. Det er dog ikke i alle tilfælde at den beregnede kalibreringsfaktor ændres fordi forholdene ikke har været optimale eksempelvis:
– hvis tempoet var for lavt til en pålidelig kalibrering, typisk hvis brugeren har gået i løbet at kalibreringen.
– hvis tempoet var for højt.
– hvis aktiviteten var for kort.
– hvis der ikke var GPS signal.
– hvis den beregnede kalibreringsfaktor var ude af normalområdet (eks: ved dårlig GPS modtagelse)

Muligheden for at kalibrere footpod kræver naturligvis at man har en footpod parret med uret.

– Changed alerts during running workouts to be based on lap pace/speed rather than instantaneous pace/speed.

Omgangstempo har været en af mine kæpheste siden 2006. Min argumentation, og du behøver ikke være enig, er at jeg er ligeglad hvor hurtigt jeg løber lige dette sekund så længe jeg rammer det rigtige tempo på omgangen som helhed (1km, eller kortere hvis jeg løber intervaller). Derfor synes jeg det er godt tænkt at Garmin vælger at gøre sådan, og det vil føre til langt færre ”fejl” alarmer.

– Fixed an issue where Auto Pause could fail to work correctly when using a custom pace/speed setting.

Fejlrettelse, har jeg ikke nogen kommentarer til da jeg ikke har oplevet problemet.

– Fixed an issue where distance could fail to accumulate during an activity.

Fejlrettelse, har jeg ikke nogen kommentarer til da jeg ikke har oplevet problemet.

– Updated translations.

Opdaterede oversættelser fra engelsk til en række sprog. Her ligger stadig lidt arbejde for Garmin, men det er vigtigt at huske på at der oftest arbejdes indenfor nogle stramme rammer for hvormange karakterer en tekst må fylde. Ramler du ind i oversættelser som er skæve og orker du ikke finde ud af hvordan du sender det til Garmin er du velkommen til at skyde det efter mig. Så konsoliderer jeg data og sender det videre. Fang mig på knut @ pushperformance.dk.

Nåhja, og opdateringen den finder du på Garmins hjemmeside her.

Er du iøvrigt klar over at Forerunner 620 giver dig pulsfalds (Heart Rate Recovery) efter hvert træningspas? Hvis du venter 2 minutter med at gemme dit træningspas vil du få nedenstående skærmbillede som kan give en indikation af formfremgang. Kort sagt, jo mere din puls falder i et fast tidsrum (2 minutter) efter dynamisk arbejde jo bedre er din form.

Garmin Forerunner 620 viser Recovery Heart Rate værdien efter træning.
Garmin Forerunner 620 viser Recovery Heart Rate værdien efter træning.

GPS præcision i løbe- / multisporture – test og sammenligning

I løbekredse snakker alle om det, med hvilken præcision måler løbe- / multisporture distancen når vi træner eller deltager i konkurrencer – jeg har taget et kig på sagerne, testet det og sammenligner i denne post en stribe populære ure fra Suunto, Garmin og TomTom.

Først og fremmest er det i min optik relevant at kigge på hvordan GPS, eller Global Positioning System fungerer i hovedtræk. Herved opnås en sund respekt for hvordan den temmelig gode præcision kan lade sig gøre.

Baggrund
Global Positioning System blev udviklet for det amerikanske forsvar i 1970’erne og blev fuldt operationelt til militært brug i 1995. Fra starten havde man fra amerikansk side sikret sig den militære fordel og kodet signalerne sådan at civile brugere oplevede en dårligere præcision end militære modtagere. I maj 2000 ophørte kodningen af signalet på initiativ fra det amerikanske forsvarsministerium eftersom militæret igennem en årrække havde udviklet nye metoder til at scramble GPS signalet for civile modtagere i kampområder og fordi en lang række civile industrier var blevet dybt afhængige af GPS.

Global Positioning System undergår konstant modernisering og opgradering hvorved præcisionen og tilgængeligheden forbedres – det samme gælder GPS modtagerne hvadenten det gælder løbeure, udstyr til bil- båd- eller fly navigation, eller “bare” GPS modtageren i din iPhone. Systemet startede med 24 aktive satellitter og har nu 32 stk. i kredsløb om jorden.

Teknik
En GPS modtager (læs: dit løbeur, cykelcomputer eller iPhone) beregner sin position ved at time signaler udsendt fra GPS satellitterne i kredsløb cirka 19.000 kilometer over jordens overflade. Signalerne fra GPS systemet indeholder:

– tidspunkt for afsendelse af signalet
– satellittens position i rummet på dette tidspunkt

Ud fra disse to informationer beregner modtageren (som jo typisk er noget mindre end en tændstikæske) sin afstand til satellitten. Hvis modtageren kan se 4 eller flere satellitter kan der beregnes en positions angivelse med en stor grad af præcision. Når modtageren har beregnet to eller flere positioner kan den begynde at regne på fart og bevægelsesretning – hvilket betyder en lille forsinkelse i visning af disse informationer.

Visualisering af hvordan konstellationen af GPS satellitter bevæger sig i forhold til jordens bevægelse. Kilde: wikipedia
Visualisering af hvordan konstellationen af GPS satellitter bevæger sig i forhold til jordens bevægelse. Kilde: wikipedia

GPS modtagere, teknik
De første militære GPS modtagere vejede omkring 25 kilo (flashback til de første mobil telefoner anyone?) indtil et stort anlagt projekt som handlede om at bygge en miniature modtager i 1991 kulminerede med en modtager på 1,5 kilo som det pludselig var praktisk at anvende udenfor et køretøj. Herfra er udviklingen gået hurtigt og min pt. letteste modtager (Garmin Forerunner 15) vejer kun 35 gram.

Nyeste kombinerede aktivitets tracker og GPS løbeur, Forerunner 15 fra Garmin.
Nyeste kombinerede aktivitets tracker og GPS løbeur, Forerunner 15 fra Garmin.

Nyeste grej og teknik
Jeg har i denne blog valgt at fokusere på de nyeste GPS løbe- / multisporture som jeg har adgang til p.t. Fælles for en del af disse er at de tilbyder satellit precaching hvilket giver en hurtigere opstartstid og eliminerer en del af den velkendte “GPS dans” man oplever foran mange løbeklubber hvor flokke af mennesker iklædt farverigt lycra “danser” rundt med den ene arm i vejret for at fange GPS signalet. (lad mig i den sammenhæng afsløre at den ene meter fra eller til nok ikke gør den store forskel i det store billede hvor der er godt 19.000 kilometer ud til afsenderen af signalet. )

Satellit precaching fungerer på den måde at uret ved kontakt med fabrikantens website (typisk ved upload af træningsdata) downloader en kalenderfil indeholdende positionsdata for alle GPS satellitterne en uge frem i tiden. På den måde ved modtageren på forhånd hvilke signaler den skal forvente at modtage hvilket nedsætter koldstartstiden væsentligt. Satellit precaching giver ikke højere præcision, og slet ikke i starten hvor jeg med ure fra alle fabrikater oplever at de melder klar før et solidt signal er fastlåst. Til gengæld slipper man for at stå og fryse i vinterkulden.

De udvalgte ure
En hurtig gennemgang af skufferne frembragte en stribe GPS ure fra forskellige leverandører som jeg fandt relevante at tage med i denne test.

Garmin Forerunner 305 (Garmin lancerede de første Forerunner produkter i 2003, men det var først med Forerunner 205/305 modellerne som ramte markedet i 2006 at brugerne for alvor tog GPS teknologien til sig i løbemiljøet. Forerunner 305 er med i testen for at se om den kan klare sig mod nyere, dyrere og smartere konkurrenter.)
Garmin Forerunner 620
TomTom Cardio Runner (Cardio Runner er en videreudvikling af TomTom Runner som udover de normale løbeurs funktioner giver mulighed for optisk pulsmåling direkte indbygget i uret. Tak til Pulsure.dk for venligt udlån af uret.
Garmin Forerunner 910XT
Suunto Ambit 2R (Den løbespecifikke model i Ambit 2 serien)
Garmin fënix 2

Fra venstre mod højre: Garmin Forunner 305, 620, TomTom Cardio Runner, Garmin Forerunner 910XT, Suunto Ambit 2R, Garmin fënix 2
Fra venstre mod højre: Garmin Forunner 305, 620, TomTom Cardio Runner, Garmin Forerunner 910XT, Suunto Ambit 2R, Garmin fënix 2

Målet med testen
Mit formål med denne sammenligning af løbe- og multisporture har ikke så meget været at udstille forskellene som at vise hvor små marginaler det egentlig drejer sig om så fokus istedet kan være på de relevante forskelle som kan “make or break” et langvarigt forhold til et lækkert stykke elektronik.  Med denne type grej kan man teste til man ikke gider mere og så vælge de data som er mest favorable for det produkt man helst ser vinde og så er den lukket af. Jeg har taget en lidt anden tilgang, inspireret af den hverdag vi alle sammen lever i hvor grejet skal fungere og levere varen hver gang. Derfor finder du ikke mange gentagne tests (max 3 gentagelser) og alle data bliver lagt på bordet. Skulle nogen have lyst til selv at rode med mine datafiler kommer der her et link til download af disse.

Metodik
Alle urene blev inden testen opdateret med nyeste software fra leverandøren og synkroniseret med leverandørens site for download af satellit precache data. Herefter blev urene spændt på min forlængede arm og tændt udendørs. Efter cirka 15 minutter startede første test gennemløb. Test segmenterne, med undtagelse af #2 og #4, var forinden blevet opmålt og kontrolopmålt med et opmålingshjul.

Opmåling med hjul.
Opmåling med hjul.

Test segment #1
En helt traditionel udfordring for GPS løbeure er en lang tunnel, dette kan give afvigelser, sjove udsving på sporet og mærkelige fartvisninger. I værste fald kan signalet helt tabes af modtageren.

Jeg havde valgt en forholdsvis lang tunnel som ligger dybt under en 6 sporet motorvej. På begge sider er terrænnet åbent med buske og mindre træer.

Segment 1.1, tunnellen set fra vest mod øst.
Segment 1.1, tunnellen set fra vest mod øst.
Segment 1.2, tunnelen set fra øst mod vest.
Segment 1.2, tunnelen set fra øst mod vest.

På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra vest mod øst, så omvendt og sidst en ud og hjem tur for at få dobbelt distance og påvirkning fra tunnellen på en kort distance.

Data og % afvigelse for segment 1.
Data og % afvigelse for segment 1.

Nedenstående skærmdump viser et rigtig godt eksempel på hvordan en lang tunnel kan drille GPS modtagelsen. Bemærk den store bue til højre for motorvejen og bemærk de to dyk i tempokurven som passer med passage af tunnellen.

Godt eksempel på hvordan en tunnel kan drille GPS modtagelsen.
Godt eksempel på hvordan en tunnel kan drille GPS modtagelsen.

Test segment #2
Transport stykke fra første test til anden test. Turen går gennem åbent terræn med spredte træer samt 3 tunneller under hhv. motorveje og jernbane. Formålet var at se hvilken spredning urene ville vise over en lidt længere distance. Gennemsnittet for alle 6 ure var 3430 meter.

Data og % afvigelse for segment 2.
Data og % afvigelse for segment 2.

Test segment #3
Langt lige stykke vej med allé træer til den ene side og et plans parcelhuse til den anden side. Her løber jeg mine 800 meter intervaller.

God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.

God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.

På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra øst mod vest, så omvendt og sidst fra øst mod vest igen.

Data og % afvigelse for segment 3.
Data og % afvigelse for segment 3.

Test segment #4
På atletikbanen oplever mange brugere at deres GPS løbeur ikke er enige med antallet af omgange der løbes. Årsagen skal findes i den måde som uret måler distance på og i den helt kontante afregning når det er så nemt at holde øje med distancen. Min test viser dog at GPS ure udemærket kan benyttes på banen også.

Løb på bane kan grundet de mange kurver og den måde GPS modtageren beregner data på give en vis fejlvisning.
Løb på bane kan grundet de mange kurver og den måde GPS modtageren beregner data på give en vis fejlvisning.

På banen løb jeg først en enkelt omgang, altså 400 meter, dernæst to omgange, 800 meter. Alle omgange blev løbet i inderste spor.

Data og % afvigelse for segment 4.
Data og % afvigelse for segment 4.
På banen med GPS løbeur.
På banen med GPS løbeur.

Samlede data
Hvilket ur er så “bedst” i diciplinen? Det afhænger af det enkelte scenarie. Jeg har her ikke testet single trail i skoven og andre typer udfordringer, det kommer på et senere tidspunkt. For at hjælpe dig lidt videre har jeg nedenfor samlet data for de enkelte ure, men husk at det med præcisionen kun er et af en hel række væsentlige parametre ved valg af ur. Generelt kan man sige at alle urene gennemsnitligt ligger indenfor de 2-3% afvigelse som producenterne opgiver på deres hjemmesider, så der er ingen som er dumpet.

Skal jeg fremhæve et enkelt produkt så må det være Forerunner 305 som trods en vis alder stadig hænger på feltet og leverer præcise målinger.

Er der et ur som måske falder lidt igennem på de rå tal, så er det mit eget foretrukne ur, Garmin fënix 2. Det er dog ikke noget jeg selv oplever i det daglige, og på segment 2, løbeturen på 3430 meter rammer den stadig kun 0,9% ved siden af.

Garmin fënix 2
Garmin fënix 2

 

Garmin Forerunner 305
Garmin Forerunner 305

 

Garmin Forerunner 620
Garmin Forerunner 620

 

Garmin Forerunner 910XT
Garmin Forerunner 910XT

 

Suunto Ambit 2R
Suunto Ambit 2R

 

TomTom Cardio Runner
TomTom Cardio Runner

 

Gode råd til bedst mulig GPS performance
1.: Vent med at løbe til modtageren har låst et ordentligt signal. GPS precaching har ikke nogen positiv indflydelse på den absolutte præcision. Jeg oplever, uanset producent, at få bedre præcision ved at vente ½ til 1 minut efter uret melder klar.

2.: Forsøg at opholde dig et sted med godt udsyn til himlen når du starter dit ur. Modtageren skal kunne “se” så meget himmel som muligt. Det giver det bedste resultat.

3.: Opdater dit ur. Sammen med de nyeste software opdateringer ligger der ofte opdateringer til GPS modulet som påvirker præcisionen. Det er værd at få det med.

4.: Soft reset kan løse problemer hvis du oplever store variationer på distancen i forhold til dine løbekammerater. En soft reset svarer til at reboote din pc (eller din Mac, bare ikke så ofte) og kan kurere mange små issues. Soft reset sletter ikke dine brugerdata og træningsfiler, men fjerner blandt andet eventuelle dårlige informationer i satellit cachen. Tjek manualen eller Google, så finder du en Youtube video som kan hjælpe dig videre.

5.: Husk at GPS ure kun er vejledende – også i forhold til opmålte distancer i konkurrencer osv.

Har du kommentarer, spørgsmål eller andet, så fang mig på en af de mange muligheder øverst til højre på siden.

Iøvrigt, hvis du synes om denne artikel, så har du måske også lyst til at læse min artikel om optimering af batterilevetiden på GPS ure som du finder her.

Garmin vil lege med Stravas kerne “kunder” på Connect

I forbindelse med introduktionen af den nye Garmin Edge 1000 cykelcomputer løftedes sløret også for nye planer med Connect, Garmins online brugercommunity som stille og roligt udvikler sig i en mere social retning.

Garmin Edge 1000
Garmin Edge 1000

Et af de nye tiltag er segmenter, hvor man på samme måde som i Strava konkurrerer direkte med andre bruger på udvalgte, typisk kortere, strækninger og vedligeholder et leaderboard med de bedste præstationer.

Eksempel på segment på Garmin Connect.
Eksempel på segment på Garmin Connect.

Konkurrencemennesket i mig synes det er rigtig interessant, fedt at kunne konkurrere med andre brugere på de træningsruter hvor man træner i dagligdagen – og for magelighedens skyld er det fedt at jeg ikke behøver skulle overføre mine data videre til Strava for at lege med denne funktionalitet.

Til at starte med vil Edge 1000 som den eneste device have mulighed for live opdatering (via Garmin Connect Mobile) af segmenter, også undervejs på turen – men alle med en Garmin GPS kan bruge funktionen på Garmin Connect. Jeg er spændt på at se om Garmin med deres store brugerbase kan lokke aktiviteten over på deres platform eller om majoriteten af brugerne bliver hængende ved det kendte på Strava.

May the best system win!

Hvad gør man med et hul i hælkappen?

En rimelig almindelig grund til kasserede løbesko er slid indvendigt i hælkappen. Sliddet giver et hul som er ukomfortabelt at løbe med og på sigt giver vabler. Visse mærker er mere udsat for dette problem end andre. Det er dog min erfaring at det lige så meget afhænger af formen på din fod, dine strømper, snøring af skoen og andre faktorer.  Læs videre Hvad gør man med et hul i hælkappen?

Copenhagen Ultramarathon 50K

Aftenen før et løb vil man normalt kunne se mig spise let aftensmad, drikke vand, og måske en øl eller et glas vin og i øvrigt gå relativt tidligt i seng – i fredags var det omvendt. Menuen stod på store bøffer og rødvin i større mængder med deraf følgende sen sengetid. Det var derfor sværere end normalt at trille ud af sengen da vækkeuret brummede kl 6.

Fredagshygge på terrassen før Copenhagen Ultramarathon 2013.
Fredagshygge på terrassen før Copenhagen Ultramarathon 2013.

Lidt over 7 ramte jeg dog stævnepladsen ved Tueholmsøen som summede af aktivitet, særligt 100 km løberne var i fuld gang med at arrangere deres egne depotkasser på at langt bord. Jeg skulle løbe 50 km, så planen var at klare mig med 3 gels i lommen og derudover fouragere i depotet som med dagens rute lå for hver 2,2 km, luksus!

Fik eftertilmeldt mig og udleveret et, nej to, startnumre. Man skulle have nummer på både ryg og front, så meget for mit smarte nummerbælte, oh well. Med nummeret på plads var det tid til at sludre lidt med venner og bekendte mens jeg halvdesperat hældte små mundfulde vand ned i et forsøg på at genoprette væskebalancen nogenlunde efter aftenens udskejelser.

Lidt over 8 annoncerede ALOT at de havde knas med tidstagningssystemet og at starten ville blive udsat op til en halv time, øv. Heldigvis kunne de blot fem minutter senere annoncere at de var klar og at starten kunne gå. Efter starten fandt jeg mig selv løbende ved siden af maskinen Niels Høg Henriksen, det var rigtig hyggeligt, men da jeg efter den første kilometer kiggede ned på uret og så at tempoet lå på 4.15min/km var det tid til at slippe og lade ham løbe afsted.

De første 16 km gik ubesværet på den korte, men smukke rute om Tueholmsøen. Så meldte toilettrangen sig og heldigvis var der kun en lille kilometer til depotet hvor jeg lige måtte en kort afstikker væk fra ruten. Således lettet gik det noget bedre og frem til 25 km lå kilometertiderne pænt mellem 4.30 og 4.40 min/km. Herefter slap jeg gassen en smule og havde egentlig en rigtig god tur ud til omkring 44 km hvor maraton mærket blev passeret i cirka 3.17.

Fra 44 km og frem til 47 km var der nogen som enten havde fyldt cement i benene eller monteret nogle af de hersens ankelvægte på dem, kilometertiderne røg i vejret og motivationen sank ned i kælderen. Pludselig løsnede det fra 48 km op igen og lidt hurtig hovedregning levnede stadig muligheden for at klemme bagdelen ind over stregen under 4 timer så på stive ben blev jagten sat ind. Inde overstregen stod det officielle stopur på 04.00.24. Til min store overraskelse fik jeg besked om at jeg var blevet nummer 3 og lige skulle blive hængende til præmieoverrækkelse.

På podiet med en solid 3. plads. Foto: Charly Prødel
På podiet med en solid 3. plads. Foto: Charly Prødel

Alt taget i betragtning gik det vist meget godt, men tænker at den lige skal revanceres næste års udgave af Copenhagen Ultramarathon 50K.

Der var nogle få stumper som jeg havde særligt glæde af undervejs – den slags er der sjovt nok ikke så meget fokus på i asfaltløb som i sporet, men here goes nothing.Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon Softflask 250ml – jeg løb hele turen med en enkelt flaske i hånden og genopfyldte hver anden eller 3 gang i depotet.

Tak til venner og familie samt de frivillige de depotet for opbakningen undervejs, den slags er uvurderligt. ALOT lavede et super arrangement hvor den eneste lille finger jeg kunne sætte på det hele var serveringen af discount cola i depotet. Det var en grim overraskelse (#firstworldproblems), og der må være råd til at købe rigtig cola i stedet.

Natten i nat har kroppen været urolig som jeg ikke har oplevet det før og søvnen tilsvarende usammenhængende. Men benene har det rimeligt og jeg kan gå normalt ned af trappen hvilket altid er en god målestok for restitutionen.

Vi ses derude!

Krøllebølle Gear Special – repost!

Indlæget Krøllebølle Gear Special blev første gang publiceret som gæsteblog på Trailløberens blog i november 2013 umiddelbart efter Krøllebølle Trail Invitational.

KrøllebølleTrailGear

Krøllebølle Trail Invitational gear summary

For en udstyrs fetichist ligger der som regel en del overvejelser i det grej man vælger ud til et specifikt løb eller event. Sådan er det som regel for mig, og med meget at vælge imellem kan det blive svært. Denne gang var anderledes idet jeg først fredag morgen skovlede det meste grej ned i en duffelbag, heriblandt et par nye bekendskaber som vi kommer ind på senere.

Vindjakke eller regnjakke – og mellemlag? 

Normalt foretrækker jeg at løbe efteråret igennem i en tynd vindjakke eller endda bare en vest. Vejrudsigten til Krøllebølle turen var ikke ligefrem lovende så der røg både en vind- og en regnjakke i tasken. Idet det ikke regnede ved starten lørdag morgen startede jeg ud med vindjakken, en Inov-8 Race Elite 70 Windshell. Under vindjakken havde jeg en langærmet tynd Aclima Lightwool trøje som jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer med til lange ture inkl. Hammer Trail 50 miles. Vindjakken blev valgt for bedre at kunne ventilere på de første kilometer hvor tempoet uvægerligt vil være højere end gennemsnittet, at lukke sådan en flok trailløbere af sted på en lang tur er jo som at se en flok øko-køer blive lukket ud på græs.

I min vest havde jeg pakket en regnjakke, Inov-8 Race Elite 150 Stormshell, som er en klar opgradering til den Raceshell 220 jeg tidligere har været rigtig glad for at løbe med. Ved Hammer Havn var regnen blevet så vedholdende at Stormshell jakken blev hevet frem af tasken og trukket ud over den øvrige beklædning.

Her forblev den til lige før lufthavnen hvor det inderste lag blev skiftet til en Aclima Woolnet trøje med en Lightwool udover og til sidst den nævnte Stormshell. Årsagen var at mit tempo var gået så meget ned at det med den øgede eksponering for vinden på sydvest kysten kunne blive et issue at holde varmen. Kombinationen fungerede perfekt, om end til den varme side når det blev løbet og holdt frem til jeg trak stikket ved Nexø.

om det nordlige Bornholm. Foto: Moses Løvstad
Foto: Moses Løvstad

Hvad med benene?

Torsdag landede der et par Endurance Generator tights fra japanske CW-X på mit bord, og de skulle da naturligvis med på turen. Det er altid spændende at skulle af sted på en længere tur i helt nye produkter, men ikke noget der som udgangspunkt skræmmer mig. Endurance Generator tights er ikke en traditionel kompressionstight som man kender fra CEP, 2XU osv., i stedet støttes led og muskler af strategisk placerede baner af mindre strækbart materiale. Jeg har løbet en del i korte CW-X tights hen over sommeren og min oplevelse med disse er at der er en klar effekt forudsat at man tager sig tid til lige at placere den rigtigt. Under mine tights havde jeg et par gamle Puma løbeunderbukser mens understellet var smurt godt ind i Bodyglide for at undgå irriterende slidsår.

 

Sko og strømper – eller barfodet?

Selvom jeg bekender mig til fladfodsløb, om end jeg ikke nødvendigvis er særlig god til det, så skal der stadig sko på fødderne. En af mine absolutte favoritter til de fleste forhold er Inov-8 Trailroc 235 som jeg også løb Hammer Trail i. I erkendelse af at hele turen rundt om øen ville sætte alle typer underlag i spil blev 235’eren mit bud i kombination med en Injinji tåstrømpe i merino uld. Jeg løber normalt i strømper fra Teko, men til de helt lange distancer har jeg rigtig god erfaring med tåstrømper som forhindrer vabler mellem tæerne. Den uafprøvede kombination af Injinji strømpen og CW-X tights som begge var lidt korte i det gav et fint 2 cm stykke blottet hud over mine ankler som på turen blev revet godt til blods af torneranker, marehalm og andet godt. Note to self: det kan man godt lige prøve at en anden gang, inden turen. Uanset det, og på trods af massive mængder af sand i både sko og strømper var fødderne fri for problemer hele vejen rundt.

Depot et sted mellem lufthavnen og Dueodde.  Foto: Moses Løvstad
Depot et sted mellem lufthavnen og Dueodde. Foto: Moses Løvstad

Løbevest, rygsæk eller væskebælte?

Der er mange muligheder for at medbringe grej, væske og energi. Det væsentlige for mig er hvor lidt jeg kan slippe af sted med og hvor komfortabelt jeg kan bære det. Derfor ender det ofte med en vest, i denne omgang SJ Ultra Vest fra Ultimate Direction som i min verden er et rigtig godt kompromis mellem lav vægt og en betragtelig kapacitet skulle det vise sig nødvendigt. På denne tur havde vi ofte adgang til det rullende depot hvorfor det ikke var nødvendigt at medbringe større mængder grej og jeg kunne sikkert være sluppet af sted med et væskebælte. På den anden side så sidder en vest så meget bedre på mig og muligheden for at have lidt ekstra udstyr med gjorde udslaget. I øvrigt løb alle 5 deltagere på turen med vest. I vesten havde jeg 2 X 600 ml dunke med henholdsvis Coca Cola blandet med vand og vand med GU electrolyte brew. Herudover diverse energi gels fra GU og High5 samt lidt andet guf til mellem depoterne. I ryglommen lå regnjakken og en ekstra tør Buff i merinould.

Diverse uundværlige småting.

Vejret viste tænder og eftersom resten af garderoben havde en distinkt snert af vinterbeklædning startede jeg også dagen med både hue og handsker samt en Buff om halsen. Huen er en gammel sag fra Gore som med en snor i toppen kan åbnes op og bruges som pandebånd og på den måde skabe ekstra muligheder for ventilation. Havde det nu været rigtig koldt havde jeg valgt en udgave i merino uld eksempelvis Aclimas Multifunction Beanie. På hænderne brugte jeg on/off et par gamle Fusion handsker med windstopper.

Elektronik – it’s on the internet or it never happened…

Siden mit første Forerunner løbeur fra Garmin har jeg været hooked og jeg løber nu med Garmin fënix som passer rigtig godt til min nuværende måde at anskue træningen på. Med normal GPS opdatering har fënix en batteritid på 16 timer (50 timer med Ultratrac som kun logger hvert minut) og selv på en god dag vidste jeg at det nok kunne komme til at knibe med at nå hele vejen på en opladning. På den anden side var jeg heller ikke villig til at droppe muligheden for at monitere mit gennemsnitstempo undervejs ved at vælge

Ultratrac muligheden. Derfor havde jeg i min dropbag placeret en Power-Monkey Explorer, en lille 2200mAh batteripakke som kan kobles sammen med ladestikket til fënix og lade enheden on the fly. Ved den sidste kontakt med depotvognen inden mørket faldt på og hvor jeg alligevel skulle have pandelampe og andet godt fyldt i vesten hapsede jeg den med og smed fënix i ryglommen en times tid så den kunne suge strøm til resten af turen. Nu viste det sig at være unødvendigt, men det er altså en gangbar strategi til længere løb. Pandelampen burde have været min Gemini Duo, men eftersom den var udlånt til en kunde til test endte jeg med min reservelampe som jeg også løb med til Hammer Trail i maj.

Minimalt førstehjælpskit til de lange løbeture.
Minimalt førstehjælpskit til de lange løbeture.

Førstehjælp og diverse

I min SJ Ultra Vest ligger der altid et lille kit til at fikse de værste skrammer undervejs. Det indeholder enkanyle, en lille Victorinox kniv, en sårrensningsserviet, et par plastre, et par sommerfugle og et par striber Sporttape. På den måde kan jeg hurtigt og enkelt fikse vabler og småskrammer i sporet, og kombineret med et alutæppe føler jeg mig rimelig godt dækket ind til de fleste forhold. I en separat ziploc pose har jeg altid en god bunke toiletpapir, formålet er åbentlyst og behovet kan komme over en på de mest uventede steder.