Tag-arkiv: anmeldelse

As Tucas Sestrals isolerede bukser – anmeldelse

As Tucas Sestrals bukser er fiberisolerede forstærkningsbukser. De er, på relativt kort tid, blevet en fast bestanddel af min pakkeliste til de køligere sæsoner. Det er de, på grund af den komfort de giver mig om morgenen før dagens arbejde, og om aftenen efter dagens dont i sporet. Samtidig har jeg med held brugt dem i soveposen og på den måde strukket en køligere (og dermed lettere) sovepose lidt ud over den angivne limit temperatur. Læs videre As Tucas Sestrals isolerede bukser – anmeldelse

Newline BLACK x LOOW Merino T-shirt – anmeldelse

Nolstalgien og nysgerrigheden blev vakt da Newline og LOOW i september annoncerede et såkaldt co-lab. Co-lab er det engelske ord for et samarbejde mellem stærke brands om et eller flere produkter. I dette tilfælde har samarbejdet mundet ud i Newline BLACK x LOOW Merino T-shirts.

Måske er du stadig ikke helt overbevist om det der med merinould og tøj til sport, i så fald synes jeg du skal starte med min artikel om merinould til udholdenhedssport. Læs videre Newline BLACK x LOOW Merino T-shirt – anmeldelse

Anárjohka Warmwool undertøj fra Aclima

Det farverige Anárjohka Warmwool undertøj fra Aclima er designet af den norske eventyrer Lars Monsen. Med over 4000 nætter i soveposen, de fleste om vinteren, ved Monsen lidt om det med kulde. Derfor er det helt naturligt at han, med baggrund i sine ekspeditioner Norge, Alaska, Canada og på nordkalotten, har meget specifikke ønsker til sit lange undertøj. Disse ønsker har han fået opfyldt med Anárjohka Warmwool undertøj fra Aclima.

Forord

Jeg arbejder til hverdag i en friluftsbutik hvorfor links til produkter i mange tilfælde går til webshoppen.

Jeg har tilsluttet mig The Outdoor Blogger Codex. Det betyder fuld transparens i forhold til eventuelle sponsorater, samarbejder med leverandører og deslige. Se på linket hvad The Outdoor Blogger Codex betyder for dig som læser. Hold dit bullshit filter skarpt! I gennemsigtighedens navn vil jeg gøre opmærksom på at det lange undertøj er indkøbt af mig selv til eget brug. De korte underbukser og strømperne er stillet til rådighed af ODEX som er den danske importør af Aclima.

Masser af lækker merinould

Hele Anárjohka Warmwool serien er i merinould, et materiale som jeg har et stærkt kærlighedsforhold til. Læs videre Anárjohka Warmwool undertøj fra Aclima

Inov-8 Arctic Talon 275 – anmeldelse

De sidste ugers rigtige vinterforhold er ikke noget vi er ret vant til at se efterhånden og de til tider isede forhold skabte en del spørgsmål til hvordan man bedst ruster sig til den slags. Jeg skrev en hurtig artikel om gør-det-selv pigsko som du kan læse her, men derudover er mit bedste bud altså trailsko med indbyggede pigge som tillader problemfrit løb selv på rimelig hård is.

Issjap med spejlblank is under er ren legeplads for skoen.
Issjap med spejlblank is under er ren legeplads for skoen.

Inov-8 Arctic Talon 275 er afløseren for den nu udgåede Oroc 280 og byder på en række spændende nye features som i mine øjne gør den til en klart bedre sko. Jeg har over de sidste par uger løbet godt 100 km i et par Arctic Talon fordelt på det meste slags underlag og har dannet mig et ret godt overblik over skoens formåen og hvor den måske kommer til kort. Først lidt om det tekniske.

Sammenligning af pigge - den nye Artictalon 275 med forholdsvis lange pigge.
Sammenligning af pigge – den nye Artictalon 275 med forholdsvis lange pigge.
Sammenligning af pigge - den nu udgåede Oroc 280 med 9 relativt korte pigge.
Sammenligning af pigge – den nu udgåede Oroc 280 med 9 relativt korte pigge.

Vægt, læst og fit

Arctic Talon 275 er i lighed med forgængeren Oroc 280 konstrueret omkring Inov-8s Precision Fit læst som giver en tæt pasform. Dette sikrer at skoen sidder godt fast på foden i høj fart på ujævnt terræn, men fungerer altså bedst med rimelig smalle fødder. Når det så er sagt er pasformen i denne version af Precision Fit alligevel så rummelig at jeg uden problemer kan løbe langt i dem. Har løbet problemfrit op til 2 ½ time og det var ikke skoenes skyld at jeg ikke fortsatte den dag. Altså, den mest rummelige Precision Fit sko fra Inov-8 til dato.

Billede 19-01-2016 08.06.47
Arctic Talon 275 på vægten som siger 295 gram. Det er trods alt godkendt for en grov trailsko med hele 14 lange pigge.

Overdelen

Overdelen er lavet i den samme type tætvævet nylon, Inov-8 kalder det ”ballistic nylon”, som på forgængeren. Det giver en høj slidstyrke og forsinker indtrængen af vand mens skoen faktisk fortsat dræner rigtig fint. Den sko jeg har løbet i er en sample med en anden type mesh, men jeg har af flere omgange haft fødderne i sko med ”den rigtige” mesh føler ikke det giver nogle ændringer i pasform. Rundt om snuden og omkring hælen er skoen udvendigt forstærket med et kraftigere nylon materiale som beskyttelse mod grene og andet som kan trykke fra underlaget. Snøring og den let polstrede pløs er helt standard og særdeles velfungerende. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg nok er lidt konservativ på det punkt og foretrækker den ”gode gamle” løsning frem for diverse nytænkninger.

Arctic Talon 275 med den slidstærke og vandafvisende tætvævede nylon overdel.
Arctic Talon 275 med den slidstærke og vandafvisende tætvævede nylon overdel.

Kompatibel med gaiters

Bag anklen er der indsyet lommer sådan et Arctic Talon 275 (i lighed med storebror Arctic Claw 300) er kompatibel med Inov-8 Race Ultra Gaiters. Lommerne passer med clips på gaiteren og betyder at der ikke er behov for en strop under skoen. Race Ultra Gaiters er en let gaiter i mellemkraftig lycra som yder god beskyttelse mod sne, grus og anden nas i skoen, klart anbefalelsesværdigt ved off-trail løb eller trailløb på små spor.

Inov-8 Arctic Talon 275 med Race Ultra Gaiters
Inov-8 Arctic Talon 275 med Race Ultra Gaiters

Ønsker man lidt mere varme om anklerne end Race Ultra Gaiters tilbyder så kan den oprindelige Debrisgaiter 32 fra Inov-8 være et rigtig godt valg. Denne model er syet i kraftigt softshell materiale med en top i strikket merinould. Dette gør den dejlig varm i de kolde måneder og et oplagt valg når der ligger sne på sporet. Den tynde gummi o-ring som løber under skoen er sårbar og det er vigtigt at den placeres mellem knopperne for ikke at blive revet i stykker på en sten undervejs.

Inov-8 Arctic Talon 275 med Debrisgaiter 32
Inov-8 Arctic Talon 275 med Debrisgaiter 32

Mellem-, slidsål og greb

På grund af de aggressive knopper ser Arctic Talon 275 rimelig høj ud, lad os prøve at bryde sålen lidt ned og se på de enkelte dele. Indvendig i skoen ligger en 6mm indlægssål i et fast EVA skum. Den giver lækker indstigningskomfort, men kan skiftes til en 3mm model (tilkøb) hvis det indvendige volumen er lidt for snævert.

Under indlægssålen ligger mellemsålen i trykstøbt EVA som også huser Inov-8s Protec Shank som er en art fingerdelt ”rock plate” i tynd polymer materiale som beskytter foden mod piggenes tryk nedefra ved løb på hårdt underlag. Stakhøjden på mellemsålen er henholdsvis 12mm i hælen og 8mm i forfoden hvilket lander på et 4mm drop. Skoen er i lighed med alle andre modeller fra Inov-8 neutral og byder således ikke på pronationskiler eller andre finurligheder i den genre.

Protec shank beskytter foden mod tryk fra piggene uden at ødelægge skoens fleksibilitet.
Protec shank beskytter foden mod tryk fra piggene uden at ødelægge skoens fleksibilitet.

Slidsålen er Inov-8s velkendte Tri-C blanding hvor gummitypens hårdhed varieres igennem forskellige felter på sålen for at optimere både slidstyrke og greb. På Arctic Talon 275 er der i et par felter tilføjet glasgranulat for at give ekstra greb på is, en teknologi som Inov-8 kalder Ice-Tec.

De store grove knopper og de 14 pigge sikrer overlegent greb i underlaget.
De store grove knopper og de 14 pigge sikrer overlegent greb i underlaget.

De store trekantede knopper er 8mm høje og lidt konisk formgivet for at holde godt fast i underlaget og samtidig forhindre at sne og mudder pakker under skoen. I 14 af knopperne på hver sko, 4 på hælen og 10 under forfoden, er der indstøbt en tungsten carbid pig som stikker 2mm ud af gummiet.  Dette sikrer et vanvittigt godt greb på is og hårdtpakket sne.

Ønsker til version to

Udover at jeg, naturligvis, ønsker mig en zero drop version med lidt mindre mellemsål og Standard Fit (bredere pasform) så er mit eneste reelle ankepunkt at der mangler en eller to pigge under svangen som kan give greb når der skal forceres træstammer osv. ved orienteringsløb eller bare løb off trail.

Løbe egenskaber og konklusion

Jeg havde fra starten tårnhøje forventninger til skoens greb i underlaget og noget mindre forventninger til pasformen fordi den er lavet på Precision Fit læsten som oftest er lige smal nok til mine fødder medmindre der blot skal løbes hårdt og kort.

Isløb i kanten af Roskilde Fjord ved Boserup iført Arctic Talon 275.
Isløb i kanten af Roskilde Fjord ved Boserup iført Arctic Talon 275.

På hårdpakket sne og is er grebet ikke mindre end ekseptionelt – skoen stod uden tøven fast på alt hvad jeg udsatte den for gennem de to ugers test. Jeg har løbet på asfalt (hvor jeg på grund af piggene og de høje knopper oplevede den som lidt ”sejlende”), frosne grus- og skovstier samt masser af sne i alle afskygninger samt i på søer og Roskilde Fjord. Skoen opfører sig lækkert og føles trods den relativt høje vægt (set i forhold til mine andre trailsko) let løbet. På komfortsiden oplever jeg Arctic Talon 275 som fast uden at være ukomfortabel, fastheden betyder at jeg hele tiden fornemmer at være godt i kontakt med underlaget.

Pasformen var til min overraskelse ikke noget problem, dette er den mest rummelige Precision Fit sko jeg endnu har prøvet fra Inov-8 og kan anbefales til de fleste.

Jeg anbefaler uden forbehold skoen til vinter trailløb samt orienteringsløb i den bløde sæson hvor den slidstærke overdel virkelig kommer til sin ret. Ved løb i sne sikrer den tætvævede overdel at skoen ikke med det samme gennemblødes af smeltet sne, en virkelig lækker detalje.

Hvad siger andre?

En ting er hvad en halvtyk motionsløber siger om skoen, lad os se hvad den nykårede og forsvarende Danmarksmester på Lang Trail distancen Jesper Noer siger om Arctic Talon 275 efter at han løb i den til Hammer Trail Winter Edition på Bornholm og genvandt DM titlen i et stærkt felt.

“Meget positivt overrasket over grebet på is, sne, mudder, klipper, rødder og skovstier. På de 52 km til Hammertrail var jeg ikke eneste gang nervøs for ikke at stå fast. Skoene var ihvertfald ikke grunden til at jeg ikke løb hurtigere.”

Jesper Noer på podiet efter DM Lang Trail. Billedet er lånt fra Salomon Hammer Trail
Jesper Noer på podiet efter DM Lang Trail. Billedet er lånt fra Salomon Hammer Trail

Jesper ringede kort før Hammer Trail Winter Edition til os i Outdoor Rødovre og bad os om at skaffe skoen hjem. Han hentede den torsdag aften og løb den til DM guld lørdag.

Søren Rasmussen som også løb en flot placering som nummer 4 hjem til DM Lang Trail under Hammer Trail Winter Edition har følgende kommentar:

“Jeg løb Hammer Trail i storebroderen;  Arctic Claw 300 med samme ydersål og kan bekræfte oplevelsen. Det er en sko, som skaber tryghed og gør en forskel i den slags vejr, vi har lige nu.”

Søren Rasmussen på vej mod en 4. plads til DM Lang Trail i Arctic Claw 300 skoen.
Søren Rasmussen på vej mod en 4. plads til DM Lang Trail i Arctic Claw 300 skoen. Billedet er lånt fra Sørens facebook side.

Arctic Claw er som Søren nævner en lidt kraftigere sko med en stakhøjde på henholdsvis 18 og 10mm og altså 8mm drop. Desuden er overdelen væsentlig mere forstærket end Arctic Talon 275. Pasformen er også mere rummelig idet Arctic Claw 300 produceres i Standard Fit.

Hvor kan du købe Arctic Talon 275

Sidste sæson solgte Løberen skoen, men det er de vist desværre holdt op med. Vi har i Outdoor Rødovre lige fået et lille parti ind af døren som du kan købe i butikken eller i webshoppen.

Jeg arbejder i Outdoor Rødovre til hverdag, og har således en kommerciel interesse i skoen, men anmeldelsen er skrevet i vinteren 15/16 hvor vi ikke havde skoen i butikken.

Skoen er udleveret til test fra den danske Inov-8 distributør ODEX.

Inov-8 Arctictalon 275 i sit rette element.
Inov-8 Arctictalon 275 i sit rette element.

Ultraspire Lumen 600 lampe – anmeldelse

Ultraspire Lumen er en velkommen nytænkning af lys til løb. Hvor lys til løbeturen tidligere primært har været pandelamper evt. kombineret med en håndholdt lampe placerer Ultraspires Lumen nu lys direkte i kroppens tyngdepunkt rundt om hoften.

Hvorfor lys rundt om maven?

En af de reelle ulemper ved de kraftige pandelamper som mange, undertegnede inklusive, løber rundt med i dag er at de på grund af den høje placering (ingen jokes om min højde her, tak) stort set ikke lader rødder, klipper, grene, sten eller andre genstande på jorden kaste skygger. Det kraftige lys er ofte fladt og uden konturer. Dette løser en lampe monteret på hoften idet den lavere placering giver flere skygger og bedre konturer ved trailløb og delvis også ude på asfalt og fliser.

En af de oplevelser jeg har haft under brug af Lumen 600 er kraftigt forbedret udsyn i tåge og støvregn. Her giver den lavere placering af lyskilden den store fordel at lyset ikke blot, som ved brug af pandelampe, reflekteres direkte ind i øjnene igen men i stedet rent faktisk rammer og oplyser jorden. Helt perfekt løsning til løb i tåge og regn.

Produktet er også afprøvet på den helt store scene idet sidste års vinder af det legendariske Western States Magdalena Boulet brugte lampen undervejs ligesom Jeff Browning som løb en flot 3. plads ind til japanske UTMF.

Bæltet

Lumen 600 lampen er monteret på et mave/hoftebælte i traditionel lækker Ultraspire kvalitet. Den stormaskede mesh i microfiber polyester er super behagelig og stabil nok til uden problemer at holde det som evt. måtte fyldes i bæltet sammen med lampen. Samtidig er en anvendte mesh så åben i konstruktionen at den ånder aldeles glimrende og altså ikke føles som en våd klud om livet, selv ikke på en længere løbetur.

Den store lomme på lænden af Ultraspire Lumen 600 sluger let en iPhone 5S i Lifeproof cover eller tilsvarende størrelse smartphone.
Den store lomme på lænden af Ultraspire Lumen 600 sluger let en iPhone 5S i Lifeproof cover eller tilsvarende størrelse smartphone.

Bæltet har foran, til højre for lampehuset, en lille meshlomme som fint kan rumme et par gels, en nøgle eller tilsvarende. Bag på, over lænden, er en stor lomme som snildt æder min iPhone 5S i dens kraftige cover fra Lifeproof eller en anden smartphone i samme størrelse. Begge lommer er forsynet med lynlåse og kraftige pulltabs som de kan betjenes med handsker og eller kolde fingre uden problemer.

Har man behov, kan den bagerste del skiftes ud med Ultraspires Synaptic bagstykke så man har et bælte med både lys og væske. Denne løsning har jeg ikke testet, men baseret på Ultraspires normale kvalitetsniveau ville jeg ikke tøve med at prøve det af hvis behovet skulle opstå.

Lukkemekanismen på Ultraspire Lumen 600.
Lukkemekanismen på Ultraspire Lumen 600.

Bæltet kan justeres i størrelsen (mellem 66 og 106cm) ved hjælp af et spænde på hver side sådan at lampe og lændelomme altid kan placeres centreret. I venstre side er spændet suppleret med en krog så bæltet hurtigt kan tages af og på. I praksis fungerer denne del ikke helt så effektivt som tiltænkt, den webbing strop som krogen sidder i er lige blød nok og holder lidt for godt på krogen hvilket gør det besværligt at lukke bæltet op efter endt løbetræning.

Bæltet er ud over lampen forsynet med refleksdetaljer som giver synlighed på mørke veje og cykelstier.

Lampen

Lampehovedet som er produceret i samme type aluminium som benyttes i luftfartsindustrien kan vippes 90 grader op eller ned sådan at lyset altid placeres præcis hvor det er vigtigt. Jeg har under mine tests ikke oplevet at har flyttet sig under løb, friktionen i montagen er tilstrækkelig til at det sidder fast uden at det er besværligt at justere. Ultraspire specificerer 600 lumen for denne model, det virker med mine øjne lidt overdrevet, men man være svært at vurdere i praksis.

Lampen er super enkel at arbejde med idet den kun har 5 indstillinger. Første tryk på powerknappen er tændt og høj lysstyrke, tryk igen for mellem, lav, SOS blink og slukket. Enkelt og effektivt, sådan!

600 lumen på sporet.
600 lumen på sporet.

Batteritiden er opgivet som 8 timer ved 600 lumen, 13 timer ved 231 lumen, 36 timer ved 24 lumen og 32 timer ved SOS blink.

Opladning af det indbyggede (kan skiftes om nødvendigt) 3,7V 2600mAh batteri foregår via et micro USB kabel som medfølger. Du skal altså selv have en USB oplader, og her kan du bruge din pc, laderen til til smartphone / tablet, kamera eller andet grej som giver strøm via et standard USB stik.

Lukkemekanismen på Ultraspire Lumen 600 via micro-USB stik på lampehovedet.
Opladning af Ultraspire Lumen 600 via micro-USB stik på lampehovedet.

Vægt

Lumen 600 er ikke en super let løsning, omend den heller ikke kan kaldes tung. En tilsvarende pandelampe med batteri vejer i omegnen af 200 gram og et bælte med samme kapacitet vejer cirka 50 gram. Til sammenligning stopper min kalibrerede køkkenvægt ved 255 gram inkl. batteri for Lumen 600 bæltet.

Ultraspire Lumen 600 på vægten som stopper ved 255 gram hvilket er ganske respektabelt for et bælte med indbygget lampe.
Ultraspire Lumen 600 på vægten som stopper ved 255 gram hvilket er ganske respektabelt for et bælte med indbygget lampe.

Ønsker

Selv om Lumen 600 er ret godt tænkt og i vanlig Ultraspire stil også gennemtænkt er der dog et par småting jeg efter en tids brug gerne ville have justeret for at gøre bæltet endnu bedre.

For at øge trafiksikkerheden yderligere kunne jeg tænke mig enten indbygget rødt LED lys i lændelommen, eller alternativt en påsyet strop til en 3. parts rød LED lampe sådan at man også er synlig bagfra. Dette er i særklasse vigtigt på cykelstier hvor cyklerne ofte kører med små diode lygter som knapt lyser stien op og i hvertfald ikke aktiverer bæltets reflekser.

For at gøre det nemmere at åbne og lukke bæltet bør webbing løkken til lukkekrogen udføres i lidt kraftigere/stivere materiale. Dette ville gøre det mindre nørklet at arbejde med.

Konklusion

Efter at have løbet en tid med Lumen 600 har jeg sammenfattet mine observationer og tanker således.

Lysbilledet hopper mere end ved brug af pandelampe, uanset hvordan bæltet justeres.

De opgivne 600 lumen matcher ikke helt 600 lumen fra min pandelampe.

Lys på maven svarer lidt til nærlys på bilen, og pandelampe til fjernlys. Lumen 600 oplyser det stykker som pandelampen ikke rammer tæt på kroppen og kan sagtens langt hen af vejen stå alene som belysning. Men så snart der er større genstande langs sporet som skygger eller sporet bliver mere teknisk rækker jeg automatisk ud efter powerknappen på pandelampen for at supplere lyset. Til gengæld er lyset fra hoften som nævnt ovenfor langt overlegent når det er tåget eller støvregner, her reflekteres lys fra en pandelampe direkte tilbage i øjnene mens lyset fra Lumen 600 rammer jorden og stien som tiltænkt.

Jeg ser umiddelbart to brugsscenarier for Lumen 600 baseret på mine egne erfaringer med løb i mørke og mine egne præferencer:

Som primær / eneste lyskilde ved løb på uoplyste stier og skovveje. Her kan man måske endda nøjes med lillebror Lumen 170. En fordel her er at man ikke på samme måde uvægerligt blænder medtrafikanter, hundeluftere et al med pandelampen fordi lampen netop ikke følger hovedets bevægelser.

Som sekundær / ekstra lampe til trailløb i såvel træning som konkurrence. Der er da den stor fordel i at kunne benytte sig af den reservelampe man alligevel skal medbringe til de større løb. Brug Lumen 600 på de store stier og asfalt stykker og suppler så med den store pandelampe når sporet bliver teknisk. På den måde har man flere former for lys som supplerer hinanden og reservelampen er ikke blot dødvægt i rygsækken.

Hvis du er frisk på at tænke lidt ud af boksen kan jeg klart anbefale Lumen 600 som kompetent supplement til pandelampen i den mørke tid.

Lumen 600 set fra siden med lidt flash - masser af lækre reflekser giver høj synlighed i trafikken.
Lumen 600 set fra siden med lidt flash – masser af lækre reflekser giver høj synlighed i trafikken.

Hvor kan jeg købe og hvad koster det?

Jeg har fundet Lumen 600 hos OutdoorPro.dk her til 1.399,-

Den fås også hos Runners High i Horsens – som forøvrigt har Jyllands vel nok allerbedste service niveau. Priserne er 800,- for Lumen 170 og 1.399,- for Lumen 600.

Produktet er venligst udlånt til denne anmeldelse af The Good Karma Company og er efter test returneret til samme.

 

Friluftsliv – fra drøm til virkelighed – anmeldelse

Da den første udgave af bogen Friluftsliv, med undertitlen ”under åben himmel året rundt” udkom i 2002 blev den hurtigt en klassiker som mange frilufts interesserede læste eller i hvert fald havde fingrene i. Der løber en del vand gennem åen på 13 år, og Jens Bursells opdaterede Friluftsliv Læs videre Friluftsliv – fra drøm til virkelighed – anmeldelse

Anmeldelse af Osprey Exos 48 – letvægts vandrerygsæk

 

I efteråret 2015 havde jeg fornøjelsen af en uges vandring i den norske nationalpark Jotunheimen. Planen var 6 dages vandring med et par toppe iblandet. Terrænet i Jotunheimen er typisk norsk fjeldterræn med en god blanding af mere eller minde uvejsom sti. Til turen havde jeg brug for en ny rygsæk, og valget faldt på Osprey Exos 48 som jeg har solgt rigtig mange af i butikken, mest til håbefulde camino-vandrere. Nu følte jeg det var på tide at få den prøvet ordentligt af på en tur hvor der skulle medbringes både telt, kogegrej, sovegrej og mad til alle 6 dage. Jeg kan godt allerede nu afsløre at jeg på den uge nåede at blive rigtig glad for rygsækken Læs videre Anmeldelse af Osprey Exos 48 – letvægts vandrerygsæk

Ashmei Merino + Carbon Running Jersey – anmeldelse

Jeg har løbet med Ashmei Merino + Carbon Running Jersey siden det tidlige forår og må indrømme at jeg til en start var en anelse skeptisk overfor denne T-shirt. Ikke på grund af merinoulden, eller snittet, men på grund af det lækre udseende. Jeg indrømmer gerne at det er overfladisk og også gerne at jeg tog fejl, Læs videre Ashmei Merino + Carbon Running Jersey – anmeldelse

Inov-8 Race Elite 150 Stormshell – anmeldelse

Når vejret rigtig viser tænder, så er en vandtæt og åndbar jakke uundværlig til særligt de lange ture og konkurrencer. Jeg har gennem det sidste næsten 2 år løbet rigtig mange kilometer med Inov-8 Race Elite 150 Stormshell, her er min anmeldelse jakken.

Race Elite 150 Stormshell var ved introduktionen for 2 år siden en superlet jakke ud fra den betragtning at den samtidig er vandtæt og åndbar. Den er efterhånden ved at blive overhalet af andre modeller, blandt andet en rigtig let jakke fra Inov-8, men den slags kommer jo altid på bekostning af slidstyrke. Læs videre Inov-8 Race Elite 150 Stormshell – anmeldelse