Der går hurtigt lidt religion i debatten for og imod brug af trekkingstave til vandring og løb. Nogle bruger stave med stor glæde og succes mens andre ikke kunne drømme om at blive spottet med sådan et sæt pinde i hånden. Modviljen bunder dog ofte i manglende forståelse Læs videre Black Diamond Distance Carbon Z trekkingstave – anmeldelse→
Til flere og flere løb, ikke bare i udlandet, men også i Danmark er det et krav at medbringe sin egen kop. Dette er, forudsat man vælger en kop som kan genbruges, med til at nedbringe belastningen på miljøet og den mængde affald som løbsarrangørerne skal håndtere efter løbets afslutning.
Foldekopper af forskellig art har været brugt i vandre miljøet i mange år, jeg har stadig min over 20 år gamle olivengrønne model, men i takt med at løberne Læs videre Trail kop – købeguide→
Min tidligere kollega Bo Belvedere Christensen er udover en dygtig projektleder og foredragsholder en passioneret og dygtig bjergbestiger og ekspeditionsleder. Jeg fik pinse aftenerne til at gå med den seneste bog fra hans hånd, Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa.
Bogen blander på fornem vis fortællinger om personlige bestigninger af Mont Blanc med historiske fakta og anekdoter om tidligere bestigninger. Det gør den yderst medlevende og spændende, ihvertfald forsvandt siderne hurtigt for mit vedkommende.
Senere i bogen skifter temaet til at gennemgå de mere praktiske forhold omkring en tur til toppen af Alpernes højeste tinde. Her behandler Bo på kompetent vis spørgsmålet om brug af guide, tidspunkt for topforsøg, meteorologi, nødvendigt udstyr og beklædning samt den uundgåelige fortræning inden selve turen til Alperne.
Jeg anbefaler uforbeholdent Mont Blac – Vejen til toppen af Europa som inspirationskilde hvis eventyret trækker, men absolut også som hyggelig læsning selvom højdeskræk og kuldskærheden måtte forbyde dig at overveje turen til Alpernes tag. Bo skriver levende og inspirende så alle kan være med.