Sjælland – vis mig dine smukkeste vandreruter

En morgen så jeg at en af mine kollegaer havde stillet sin rygsæk i butikkens personalerum. Den var pakket til en to-dags tur. Det var hans parat-rygsæk. Der skulle den stå til han havde brug for at komme ud af byen. Efter et par dage kunne jeg godt se det smarte i konceptet. Derfor pakkede jeg også min egen parat-rygsæk.

En lørdag tog jeg den med arbejde. Bare for at have den stående. Men jeg kunne høre noget oppe fra personalerummet: ”Kom-kom. Kom nu! Vi skal ud i skoven. Af sted under et tag af grønne bøgeblade”. Det var min rygsæk, og jeg var selvfølgelig nødt til at tage af sted. To måneder tidligere, dvs. i marts måned, vandrede jeg fra Vordingborg og ud på spidsen af Knudshoved Odde. Det var en vindblæst, kold og smuk tur. ”Dette er noget af det allerbedste Sjælland hidtil har budt mig”, tænkte jeg. Mon ikke at de næste ture kommer til at virke lidt tamme?

Knudshoved Odde. Turen på vej tilbage. 200 m. i tiltagende højvande (Marts 2019)

Bidstrup skovene

I løbet af lørdagen havde jeg orienteret mig omkring Bidstrup Skovene. De ligger tæt ved Hvalsø station. Jeg har ingen bil, så al natur jeg kan komme i nærheden af via offentlig transportmidler har allerede fået en stjerne i mine øjne. Da vi havde lukket butikken, tog jeg rygsækken på og steg på toget. På stationen blev den næste stjerne udløst med en beretning af en kvinde: ”Avnsø er meget smukt, og jeg bader der hver dag med mine børn. Det er noget af det reneste vand i Danmark”. Hendes historie havde vagt min nysgerrighed. Jeg skulle under alle omstændigheder et sted hen, hvor jeg kunne tanke vand.

Ved skovens udkant boede der nogle kunstnere, der forærede mig et kort over skoven og et kort over en vandrerute, som de mente, jeg absolut burde prøve. I min begejstring købte jeg et høvl-agtigt redskab af dem. Jeg har ikke brugt det endnu. Skoven får selvfølgelig en stjerne for at være beboet af generøse mennesker. Da jeg kom ind i skoven, var der en asfalteret sti. Asfalt er fremragende, hvis man kun kan komme i skoven på sin el-scooter, men uimponerede hvis man elsker at gå ad snoede stier med let fjedring. Her er det lidt uklart om skoven vinder en stjerne eller taber en stjerne.

Midtvejs på asfaltstien mødte jeg et ældre par, som spejdede efter fugle. De fortalte begejstret om skovens hængebøg: ”Det er vist nok den eneste på Sjælland”, mente den gråhårede herre. Den vokser langsomt og har det svært i konkurrencen med de andre træer. Når den først har etableret sig er den svær at udkonkurrere. Under dens krone er der ret mørkt. Intet andet kan gro her. Der er en stor hule og jeg kan ikke afvise at der er trolddom på spil. Så husk at vise træet respekt. Det vil jo være ærgerligt hvis den ved et ”tilfælde” taber en tung gren ned i hovedet på dig. Hængebøgen var smuk og den udløste endnu en stjerne. Men der var mere magi i skoven. Lysegrøn magi.

Under hængebøgen. Bidstrup Skovene. (juni 2019)

En af de stier der leder ned til Avnsø går gennem en lysegrøn tunnel af bøgeblade. Helt nede ved bredden er der også en sti, og hele området omkring søen var badet i løsegrønt, da jeg passerede. Det udløser minimum en stjerne til Avnsø. Jeg synes også at antallet af shelters i skoven, og de gode das fortjener en stjerne. Das med solventilering lugter nemlig ikke. Endelig er det min oplevelse, at skoven hører til blandt de mere kuperede skove på Sjælland. Kuperede stier tæller lige så meget på plussiden som zig-zag-stier. Bidstrup skovene har også en del historie, man kan dykke ned i. Det kan ses på enkelte stier, som er belagt med sten. Da jeg kom hjem, var jeg helt høj. Jeg var nød til at kikke nærmere på kortet over den vandrerute, som jeg havde fået af kunstnere. Nu var det også snart sommer, og min søn og jeg skulle under alle omstændigheder af sted på vandretur i skoleferien.

Skjoldungestien 2019

På kortet kunne jeg se at Skjoldungestien gik fra Hvalsø til Lejre og videre til Roskilde. Alle sammen med nem togforbindelse. Logistikken var altså tip-top. Det ville blive en vandretur på fem dage, hvis jeg og min søn brugte en hel dag i sagnlandet Lejre. I Hvalsø er der en grøn og afmærket sti inde mellem husene. Den er smart at følge, da den leder direkte hen til Elmevej og senere Skovvej, som er den vej hvor Skjoldungestien starter fra. Har du brug for vand, kan du fortsætte lige ud. Ved parkeringspladsen finder du skovens første vandpost. Den har dog ikke åbent hele året. Kommer du fra Hvalsø starter Skjoldungestien på højre side af Skovvej ca. 500 m før vandposten og skoven. Derved undgår man den asfalterede skovsti. De første tre kilometer går over bakker og ind og ud af skoven. Dette er det første tegn på, at stien i sin helhed er ret godt anlagt.

Planlægning af dagens tur (juli 2019)

Den første dag tog min søn og jeg en kort tur. Der var en lejerplads i den nordlige del af skoven. Her var der også en vandhane. Da vi havde slået teltet op, diskuterede vi, hvor langt vi skulle gå dagen efter. Der var to shelterpladser ved Bøllesø og en oppe ved museet ved gl. Lejre og til sidst et par pladser helt oppe ved Boserup Skov. Vi havde proviant nok til fem dage, så jeg foreslog, at vi gik en nem tur til en af pladserne tæt på Bøllesø. Men min dreng insisterede på, at vi sagtens kunne klare turen til shelteret ved gl. Lejre. Det kunne vi også lige. Lige akkurat.

Vores anden dag blev en varm dag. Efter rådslagning med mine kollegaer havde jeg medbragt slik til turen. Flere af dem har haft deres børn med på vandreture. Jeg havde købt en stor portion M&M’s ud fra den kalkule, at de er små og derfor kan doceres mange gange hen over en lang tur. Men dem ville han gemme, til vi var fremme og efter aftensmaden. Så vi kom ud af skoven og gik ad den opvarmede grussti med retning mod Skov Hastrup. Efter denne lille og charmerende landsby gik vi på en landevej omtrent en kilometer. Resten af turen var jord- og grusstier. Andendagen bød derfor på smuk skov, vandløb, gamle stråtækte huse og nysgerrige heste. Stien passerede lige forbi indgangen til Sagnlandet Lejre, men på det tidspunkt var min søn ret træt. Han ville ikke derind. Han ville bare frem til det sted, vi havde besluttet at nå frem til.


Aaaaah. Ind  i skyggen på Skjoldungestien (juli 2019)

Omtrent halvvejs på ruten havde jeg ellers foreslået, at vi slog lejr på et ureglementeret sted. Men det forslag gjorde ham vred. Vrede og troskab, overfor en fælles beslutning og masser af vand, var nu vores fremdriftsmiddel. Nej til chokoladebestikkelse. Til min store glæde havde museet ved gl. Lejre monteret en vandpost udenfor. Den er tiltænkt de vandringsfolk, der passerer forbi. Det var kun 300 meter fra shelter pladsen. Genialt! Min søns glæde var til gengæld stor, da vi nåede frem. Det var den glæde man oplever lige efter at blevet lettet for en tung rygsæk, man har haft på hele dagen. Så var det glæden ved at ankomme til en shelterplads med en harmonisk udstråling, der også var funktionelt god i forhold til solventileret das, vand, spisebord og god plads til telte og leg. Bagefter var det glæden ved, at der var en familie med tre børn, som gerne ville lege. Vi nåede også at kaste med frisbee ved shelteret og spille skak inde i teltet.

Tredjedagen var også varm. Min dreng orkede ikke at gå mere. Vi stod sent op, og han legede med de andre børn. Ved middagstid blev vi hentet af en af mine barndomsvenner og vi kørte til Holbæk. Her blev vi forkælet. Det blev en kortere tur en jeg havde forestillet mig. Hvis jeg skal lære noget, må det være, at jeg skal stole på min fornemmelse af, hvor langt jeg tror, at vi kan gå. Parat-rygsækken skal også løbende trimmes i forhold til vægt og optimeres i forhold til funktionalitet. Vi skal jo af sted igen til september og november. Jeg fandt også ud af, at der er forskelle på kortene over Skjoldungestien, Bidstrup Skovene og sheter-appen. Hvis du har alle tre med, supplerer de hinanden godt.

Lysegrøn magi. Skjoldungesiten (juli 2019)

Efter ferien med min søn gik jeg noget af Skjoldungestien sammen med min gamle ven Thomas. Han har samme store glæde ved at vandre, og vi har gået mange ture sammen. Vi gik turen i modsat retning, dvs. fra Lejre mod Hvalsø. Vi kom bl.a. igennem Bøllesø, som er en hævet sti på brædder. Den er smuk på sin helt egen måde. Vi fandt flere vandhaner og et autoriseret sted til vores affald. På anden dagen stod vi så tidligt op, at vi både nåede at få en middags- og en eftermiddagsmorfar. Det var skønt. Vi nåede så også at få natvandring. Det sidste mest fordi han fravalgte at medbringe sin bivuak med myggenet. Det gav brandstof til en række gode diskussioner. Det viste sig at venskab, natvandring og politikudvikling gik rigtigt fint hånd i hånd. Kunne man fx forestille sig at hver gang, der blev bygget en ny motorvej i Jylland blev der fjernet en vej på Sjælland (sagt med et glimt i øjet)?

Skjoldungestien 2015

Tilbage i 2015 var vi en gruppe venner, der gik den nordlige del af Skjoldungestien. Det sammen med Kim, Mads og vores i alt fem sønner. Vi startede tæt ved trækfærgen. Den var et kæmpe hit. Den eneste måde at komme over er ved at gå om bord på en pram, som er fæstet til et reb, og så trækker man sig over. Noiiiiiiii, siger jeg bare. Den ligger tæt på Svogerslev og ca. 4 km nord for museet ved gl. Lejre mål i sti-kilometer. Derefter gik vi til Boserup skov. Vi var heldige, at vi havde løvfaldssommer i september. Fra Boserup gik vi til Vikingeskibsmusset i Roskilde, hvor vi sluttede. Her lavede vi sejlbåde, sværd og skjolde. Den nordlige del af stien var et kæmpe hit både for små og store drenge. Også selv om den var lang for de små drenge.

Trækfærgen. Skjoldungestien (sep. 2015)

Lige nu kan jeg ikke få øje på andre vandreruter på Sjælland, der når helt op på siden af Skjoldungestien. Den er yderest børnevenlig. Den er voksenvenlig. Den har en relativ høj variation i landskabet, dvs. skov, åbent bakket landskab, skovsøer, skov og åbent landskab på en perlerække. Når man tager af sted i bil, er man oftest nød til at gå i cirkel. Man skal jo tilbage til bilen. Skjoldungestien giver en befriende fornemmelse af udvikling og forandring. Start og slut er forskellig. Så hvis du kender en sti på Sjælland af samme kaliber – eller bare deromkring – så er du velkommen til at sende mig en mail: clausratped@icloud.com

Min rygsæk er pakket. Jeg er klar til at tage af sted i den retning, du peger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *