Hvordan laves et segment i Garmin Connect

En af de nye funktioner i Garmin Connect er segmenter. Funktionen er også kendt fra Strava som nok er mest udbredt blandt cykelfolket. Ideen er at man konkurrerer virtuelt på en strækning, en bakke, et bjerg eller lignende og efterfølgende kan se hvordan man klarer sig i forhold til andre som kører samme strækning.

Segment på Høgsbjerg i Albertslund.
Segment på Høgsbjerg i Albertslund.

På den nye Edge 1000 fra Garmin kan man blive “advaret” om kommende segmenter på ruten sådan at man husker at holde “kæden stram” lige der hvor det gælder – i den virtuelle verden. Segmenter kan være en fin motivation til at give lidt ekstra gas på udvalgte stykker af træningen, i stil med fartleg, men det er vigtigt at huske at din træning er din egen og ikke altid kan sammenlignes med andres.

Det betyder ikke at du skal ud og investere i en Edge 1000 for at få glæde af segment funktionen idet leaderboards også er tilgængelige på Garmin Connect efter træningen. Typisk går der en tid inden din tid opdateres idet Garmins servere jo lige skal have fat i din træning og sammenligne den med allerede oprettede segmenter i området.

Her får du lige en video som viser hvordan segmenter oprettes i praksis, beklager at der undervejs er lidt ventetid, min internet forbindelse var en kende sløv til aften.

Har du yderligere spørgsmål til segment funktionen eller til GPS produkter så smid en kommentar herunder eller fang mig på et af de sociale netværk som jeg linker til øverst til højre på siden.

God træning!

Hvordan laves et træningspas i Garmin Connect

Jeg har fået et par henvendelser omkring programmering af træningspas i Garmin Connect, og selv om det er en simpel sag finder jeg det besværligt at beskrive med ord. Derfor denne lille video som viser trin for trin hvordan den skal skæres.

Når træningspasset er overført til din Garmin GPS modtager vil den guide dig gennem træningen. Du kan overføre via Garmin Express eller via Garmin Connect Mobile for de enheder som er kompatible med overførsel via BLE. Det gælder eks. Forerunner 620, fënix, fënix 2, Tactix og Edge 810 samt den nye Edge 1000.

Intervaller i Garmin Connect Mobile
Intervaller i Garmin Connect Mobile, klar til overførsel til eks. Forerunner 620, fënix, fënix 2 eller Edge 810 / 1000.

Fremgangsmåden er den samme uanset om du bruger en Garmin Forerunner, fënix eller Edge GPS modtager. Rigtig god fornøjelse!

Connect Classic - kan du ikke vente med at få "modern" look må du købe en Vivofit.
Connect Classic – kan du ikke vente med at få “modern” look må du købe en Vivofit.


Hvordan får jeg “modern” look i Garmin Connect?
Garmin ruller i disse måneder en ny version af Garmin Connect ud til alle brugere. Det sker trinvis, måske har du et link øverst til højre i din Connect der giver mulighed for at komme på “modern”, eller er det bare at vente (utålmodigt) eller købe en Vivofit som automatisk giver adgang fordi den ikke er understøttet i den oprindelige Connect.

Trailsko VivoBarefoot Trail Freak – mini anmeldelse

Natural running, fladfodsløb, POSE running – kært barn har mange navne og deler uden tvivl vandene i løbemiljøet hvor nogle går all in, andre snuser til tingene og andre igen opfører sig somom djævlen selv går blandt dem. Det er ikke min lod at prædike fladfodsløb! Thi her findes andre, dygtigere, prædikanter – kan blot konstatere at det giver mening for mig at vælge det rette værktøj til en given opgave.

I mine øjne er der ikke ret mange der forklarer ideen med flade fleksible sko og bare fusser bedre end børn, så gør dig selv den tjeneste at se videoen selvom den er på engelsk.

Hvis du, lige inden vi kommer til sagen, skal have en hurtig gennemgang af skotyper som egner sig (eller ikke egner sig) til fladfodsløb så kig over til Posemand og læs hans glimrende artikel om emnet.

Nu til denne artikels egentlige pointe, den nyeste trailsko fra VivoBarefoot kaldet Trail Freak. Jeg har testet denne trailsko på de fleste almindeligt forekommende underlag i Danmark herunder asfalt, grus, græs, singletrail, små, og større sten, rødder osv., herunder stejle op- og nedløb.

Trail Freak som de ser ud på en lun forårsdag, klar til en tur i sporet.
Trail Freak som de ser ud, frisk fra æsken, på en lun forårsdag. Klar til en tur i sporet!

En minimalistisk trailsko har alle forudsætninger for at være let, desværre oplever jeg det modsatte sammenlignet med andre sko i samme kategori, eksempelvis Inov-8 Trailroc 150. På min køkkenvægt rammer Trail Freak 240 gram pr. sko uden indlægs sål (som er fuldstændig unødige i denne sko). En del af vægten skyldes de mange dybe knopper og det at sålen går godt op om foden hele vejen omkring skoen hvilket giver fremragende beskyttelse af fødderne mod ondsindede grene, sten og andet utøj i sporet.

Trail Freak vejer 240 gram i str. 41 uden indlægssål.

Trail Freak vejer 240 gram i str. 41 uden indlægssål.

Sålen på denne trailsko er den fra modellerne Breatho og Neo Trail velkendte 2,5mm tynde V Trek som er udstyret med 4,5mm dybe knopper placeret i et mønster som giver fornuftigt greb under de fleste forhold. Jeg har under mine løbeture i skoen ikke oplevet problemer med grebet, og der hvor V Trek sålen giver op ville de fleste andre sko også komme til kort. Det tynde gummi i sålen giver en rigtig god føling med underlaget uden at man på noget tidspunkt føler sig udsat. Der er ingen mellemsål i skoen og den er “zero drop”, altså uden højdeforskel på hæl og forfod hvilket giver de bedste forudsætninger for den rigtige teknik.

På våde glatte træstammer må V Trek sålen på Trail Freak give op. Iøvrigt ligesom de fleste andre trailsko.
På våde glatte træstammer må V Trek sålen på Trail Freak give op. Iøvrigt ligesom de fleste andre trailsko.

Overdelen føles lækkert konstrueret med lukket pløs hvilket betyder at der er færre steder hvor skidt og møg kan komme ind i skoen. Skoen er vel ventileret og ved vandpassager løber vandet hurtigt ud igen hvis man vel at mærke har droppe indlægssålen som ellers fungerer som en slags svamp og holder på den sjaskende fornemmelse længere end nødvendigt. Men du løber jo heller ikke med indlægssåler i dine barfodssko, vel?

Den kendte diciplin "at hoppe i vandpytter" er ikke kun forbeholdt børn, men også barnlige sjæle som undertegnede.  Desuden er det en glimrende metode til at teste hvor hurtigt skoen drænes ved efterfølgende løb.
Den kendte diciplin “at hoppe i vandpytter” er ikke kun forbeholdt børn, men også barnlige sjæle som undertegnede. Desuden er det en glimrende metode til at teste hvor hurtigt skoen drænes ved efterfølgende løb.

Sammen med den lukkede pløs har VivoBarefoot monteret skoen med en slags triatlon snøring hvilket er både godt og skidt i en trailsko. Godt fordi det ved normalt løb ikke er nødvendigt at snøre skoen nævneværdigt til på grund af den faste pløs, og skidt fordi det ved stejle nedløb tillader foden at glide frem i skoen – snørelåsen holder ganske enkelt ikke til den hårde belastning. Det kan dog nemt løses med et almindeligt snørebånd hvis man oplever problemet.

Trail Freak hører hjemme på de smalle spor hvor den excellerer med fantastisk føling med underlaget og glimrende greb i samme.
Trail Freak hører hjemme på de smalle spor hvor den excellerer med fantastisk føling med underlaget og glimrende greb i samme.

På pasformssiden brillerer VivoBarefoot med en tilpas rummelig forfod til at jeg uden problemer kan løbe med Injinji tåstrømper som er mine absolutte favoritter på de lange ture, men som også ofte udfordrer rummeligheden i mine trailsko. Her er der ingen problemer og tæerne har fint plads til begejstring. På de første ture oplevede jeg pasformen omkring hælen som værende en kende løs, så jeg prøvede “el-kedel tricket” hvor hælkappen opvarmes med damp fra en elkedel og skoen herefter tages på og derved former sig efter hælen. Det var en succes og jeg har herefter ingenting at klage over i forhold til pasformen.

Tilpasning af hælkappen på Trail Freak ved hjælp af damp fra elkedlen. Jeg brugte første gang tricket i 2009 hvor et par sko jeg rigtig gerne ville løbe marathon i gav mig blodvabler på en 5 km tur. Efter tilpasning løb jeg marathon i dem uden problemer.
Tilpasning af hælkappen på Trail Freak ved hjælp af damp fra elkedlen. Jeg brugte første gang tricket i 2009 hvor et par sko jeg rigtig gerne ville løbe marathon i gav mig blodvabler på en 5 km tur. Efter tilpasning løb jeg marathon i dem uden problemer.

Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med denne trailsko og min oplevelse kan opsummeres således:

Pro:
– ingen højdeforskel på hæl og forfod
– tynd sål med godt greb i underlaget- god plads til især tæerne mens vristen holdes pænt på plads
– fleksibel sål, tillader foden at arbejde frit
– ingen svangstøtte, men dog ekstra beskyttelse mod tryk på indersiden
– hurtig dræning ved vandpassager

Con:
– vægten er en kende høj for en helt flad sko uden mellemsål
– snøringen holder ikke til stejle nedløb

Sidst bør det nævnes at jeg har fået skoen stillet til rådighed af  Outdoor Rødovre hvor Ib udover det fede grej til udendørsliv også er ved at opbygge et fint sortiment af både trailsko og landevejssko fra VivoBarefoot, Skora og Inov-8 henvendt til fladfodsløbere. Butikken er bestemt et besøg værd hvis du er på de kanter.

Kommer du nordfra på Sjælland kan du stoppe i Lyngby hos Peter i Naturlig Fod (som du måske kender fra fladfodswebshoppen Speedworks.dk). Peter har årelang erfaring med at dele flade ud og har i den nye butik i Lyngby, den eneste i Danmark kun fokuseret på naturligt løb, et stort udvalg af sko som ryger lige igennem Posemandens bullshit filter.

Salomon S-Lab Sense Visor – mini anmeldelse

Gennem foråret har jeg løbet en del med Salomon S-Lab Sense Visor, det er jo almindelig kendt at hvis der ikke står S-Lab på dimsen er det ikke traiiiiil, eller noget. Jeg har brugt den i godt vejr alene, og i ruskevejr med en buff under, så den er blevet afprøvet under de fleste forhold.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.
Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Svendeprøven var Copenhagen Ultramarathon 50K med forårstemperaturer, sol og nærmest ingen vind – forhold som normalt sikrer at solbriller for mit vedkommende er sjasket til i sved efter max en times løb.

Ifølge Salomons hjemmeside er solskærmen designet med 3 nøgleparametre for øje:

– moisture management
Opgaven løses til UG+ på den helt gamle skala idet jeg for første gang har kunnet løbe 4 timer uden at solbrillerne var sovset ind i saltpletter og solcreme. Medvirkende hertil er klart det ekstra svedbånd som sidder under skyggen og selve konstruktionen som er åben og med et stort overflade areal som giver høj fordampning.

– lightweight'nuff said, vægten kan der ikke klages på! 14 gram på min vægt.

‘nuff said, vægten kan der ikke klages på!


– packability
Solskærmen kan pakkes ned i gel lommen på en UD SJ Ultra vest uden problemer.

Solskærmen kan pakkes ned i gel lommen på en UD SJ Ultra vest uden problemer.


Summasummarum har Salomon leveret 100% af det de lover på indpakningen, spørgsmålet er om det så er nok til at S-Lab Sense Visor er den perfekte løsning. Personligt mener jeg at den når omkring 75% af vejen, med nogle få tilretninger kan den blive det perfekte produkt til mine behov:

– justerbarhed
Selvom det kommer til at koste lidt på vægten så kunne jeg godt tænke mig at størrelsen kunne justeres udover de to muligheder ved køb S/M og L/XL. Materialet er meget fleksibelt, men en lille velcro justering ville ikke skade.

– lysrefleksion fra skyggens underside
Skyggen er meget tynd hvilket i høj grad bidrager positivt til de fantastiske egenskaber på moisture management – desværre betyder det også at der kommer temmelig meget sollys igennem. Samtidig er undersiden i samme lækre hvide farve som resten af solskærmen hvilket betyder at reflekteret lys fra underlaget forstærkes og reflekteres ind i øjnene. Her ville jeg rigtig gerne se et mat gråt materiale istedet.

– stivhed i skyggen
Når vinden blæser er man oftest bedre tjent med en solskærm med en lidt stivere skygge i det den meget fleksible skygge deformeres og “flapper” rundt hvilket godt kan være en kende irriterende i længden. Her kunne Salomon XR Visor II som stadig har foldbar skygge være et godt bud. Den vejer dog astronomiske 36 gram til sammenligning, uhørt! 😉

Fra Copenhagen Ultramarathon 50K med næsten igen vind.
Fra Copenhagen Ultramarathon 50K med næsten igen vind. Foto: David Brandt.

Begge visors er en fast del af min værktøjskasse og vil fortsat være det. S-Lab Sense Visor når som beskrevet ovenfor 75% af vejen, og jeg ser frem til at se hvad Salomon finder på til version II.

Produkterne kan iøvrigt anskaffes i Salomon Store DK hvor Moses og hans crew leverer top vejledning. Huserer man på den jyske side af Storebælt siger jungletrommerne at Karl hos Runners High også har den på hylden.

Garmin vil lege med Stravas kerne “kunder” på Connect

I forbindelse med introduktionen af den nye Garmin Edge 1000 cykelcomputer løftedes sløret også for nye planer med Connect, Garmins online brugercommunity som stille og roligt udvikler sig i en mere social retning.

Garmin Edge 1000
Garmin Edge 1000

Et af de nye tiltag er segmenter, hvor man på samme måde som i Strava konkurrerer direkte med andre bruger på udvalgte, typisk kortere, strækninger og vedligeholder et leaderboard med de bedste præstationer.

Eksempel på segment på Garmin Connect.
Eksempel på segment på Garmin Connect.

Konkurrencemennesket i mig synes det er rigtig interessant, fedt at kunne konkurrere med andre brugere på de træningsruter hvor man træner i dagligdagen – og for magelighedens skyld er det fedt at jeg ikke behøver skulle overføre mine data videre til Strava for at lege med denne funktionalitet.

Til at starte med vil Edge 1000 som den eneste device have mulighed for live opdatering (via Garmin Connect Mobile) af segmenter, også undervejs på turen – men alle med en Garmin GPS kan bruge funktionen på Garmin Connect. Jeg er spændt på at se om Garmin med deres store brugerbase kan lokke aktiviteten over på deres platform eller om majoriteten af brugerne bliver hængende ved det kendte på Strava.

May the best system win!

Hvad gør man med et hul i hælkappen?

En rimelig almindelig grund til kasserede løbesko er slid indvendigt i hælkappen. Sliddet giver et hul som er ukomfortabelt at løbe med og på sigt giver vabler. Visse mærker er mere udsat for dette problem end andre. Det er dog min erfaring at det lige så meget afhænger af formen på din fod, dine strømper, snøring af skoen og andre faktorer.  Læs videre Hvad gør man med et hul i hælkappen?

Hvordan optimerer jeg batteritiden på mit GPS løbeur?

Jeg har i den sidste uge fået en del spørgsmål omkring optimering af batteritiden på GPS ure – formoder det har noget at gøre med at nogen skal løbe 50 og 100 miles på Bornholm i weekenden.

Helt generelt er der ikke så mange muligheder for at tweake den slags uden at gå på kompromis med funktionaliteten i uret, men her er et par ting som har indflydelse:

– hav den nyeste hardware – batterier bliver slidt med tiden, også i dit løbeur.
– hav den nyeste software i uret, batteritiden er noget af det som ofte bliver tweaket i fejlrettelser.
– drop baggrundsbelysning på uret, du løber alligevel med pandelampe når det bliver mørkt.
– drop vibrationsalarmer for km-tider og den slags, det suger strøm.

Noget mange spørger til er om batteritiden forbedres ved at ændre på opdateringsfrekvensen, altså hvor ofte uret gemmer et såkaldt tracklog punkt. Jeg har ikke set noget fornuftigt materiale og ej heller selv kunnet teste mig frem til at det har en effekt – effekten ligger udelukkende i hvor stor en fil uret genererer til efterfølgende upload og beundring på Connect, Endomondo, Strava et al.

Ultratrac mode på Forerunner 920XT og fënix 2 nedsætter opdateringsfrekvensen til hvert minut og giver batteritider op til 50 timer. (40 timer på FR 920XT) Til gengæld skal man ikke forvente nogen reel præcision i distance og tempoangivelserne.
Ultratrac mode på Forerunner 920XT og fënix 2 nedsætter opdateringsfrekvensen til hvert minut og giver batteritider op til 50 timer. (40 timer på FR 920XT) Til gengæld skal man ikke forvente nogen reel præcision i distance og tempoangivelserne.

Nogle af de nyere ure som Suunto Ambit serien og fënix/tactix linien fra Garmin har en funktion som slukker GPS modtageren og kun tænder den hvert minut for at lave et satellit fix og gemme et tracklog punkt, men her mister man funktioner som pace og pålidelig distance. Til gengæld får man op til 50 timers batteritid. Min personlige mening er at det er ubrugeligt til løb, og særligt trailløb, men ganske anvendeligt til længere vandreture og den slags.

Står man nu og forventer at løbe 100 miles på nogle og tyve timer vil man med de GPS ure der findes på markedet være en smule presset hvis man gerne vil have puls, distance, tempo og den slags hele vejen. Jeg har selv ved at par lejligheder medbragt Garmin External Power Pack og et ladekabel – løsningen giver mulighed for at lade uret mens timeren kører og dermed forlænge den effektive batteritid væsentligt. Er man nørdet kan man trække ledningen ned langs ærmet og lade mens man har uret på, alternativt kan man smide hele sættet i en lomme på løberygsækken mens den lader.

 

Garmin fënix 2 og External Power Pack
Garmin fënix 2 og External Power Pack

På mine seneste flerdagesture har jeg medbragt en lidt større powerpack fra Xtorm. Med 9000mAh har jeg haft strøm til både ur og telefon i mange dage. Med en vægt på 200 gram er den måske i overkanten til konkurrence, men til eventyrløb er den slags særdeles anvendeligt.

Opladning af Garmin fënix 3 med Xtorm Trip 9000 power pack. Med en del af de nyere modeller kan man lade uret mens timeren kører.
Opladning af Garmin fënix 3 med Xtorm Trip 9000 power pack. Med en del af de nyere modeller kan man lade uret mens timeren kører.

Tricket virker naturligvis ikke kun med Garmin produkter, der er en hel stribe lækre powerpacks på markedet. Batteriet i et Ambit 2 er på 480 mAh, fënix 500 mAh, så gå efter noget i dobbelt størrelse eller mere hvis der også lige skal lades på en telefon (til selfies undervejs) og tilsvarende.

Det GPS ur som p.t. tilbyder længst batteritid med fuld funktionalitet er Forerunner 920XT fra Garmin som er angivet til 24 timer. Jeg har i mine tests rundet 23 timer.

Inden man skal afsted og bruge den slags cowboy tricks i konkurrence anbefaler jeg at teste metoden af i god ro og orden på almindelige træningsture. På den måde kan du finde ud af om du kan leve med at løbe med uret på armen mens det lader eller om det hellere skal i rygsækken. Du finder også ud af hvor godt ladeclipsen til dit ur sidder fast i farten og om der er noget særligt du skal være opmærksom på.

God fornøjelse!

Copenhagen Ultramarathon 50K

Aftenen før et løb vil man normalt kunne se mig spise let aftensmad, drikke vand, og måske en øl eller et glas vin og i øvrigt gå relativt tidligt i seng – i fredags var det omvendt. Menuen stod på store bøffer og rødvin i større mængder med deraf følgende sen sengetid. Det var derfor sværere end normalt at trille ud af sengen da vækkeuret brummede kl 6.

Fredagshygge på terrassen før Copenhagen Ultramarathon 2013.
Fredagshygge på terrassen før Copenhagen Ultramarathon 2013.

Lidt over 7 ramte jeg dog stævnepladsen ved Tueholmsøen som summede af aktivitet, særligt 100 km løberne var i fuld gang med at arrangere deres egne depotkasser på at langt bord. Jeg skulle løbe 50 km, så planen var at klare mig med 3 gels i lommen og derudover fouragere i depotet som med dagens rute lå for hver 2,2 km, luksus!

Fik eftertilmeldt mig og udleveret et, nej to, startnumre. Man skulle have nummer på både ryg og front, så meget for mit smarte nummerbælte, oh well. Med nummeret på plads var det tid til at sludre lidt med venner og bekendte mens jeg halvdesperat hældte små mundfulde vand ned i et forsøg på at genoprette væskebalancen nogenlunde efter aftenens udskejelser.

Lidt over 8 annoncerede ALOT at de havde knas med tidstagningssystemet og at starten ville blive udsat op til en halv time, øv. Heldigvis kunne de blot fem minutter senere annoncere at de var klar og at starten kunne gå. Efter starten fandt jeg mig selv løbende ved siden af maskinen Niels Høg Henriksen, det var rigtig hyggeligt, men da jeg efter den første kilometer kiggede ned på uret og så at tempoet lå på 4.15min/km var det tid til at slippe og lade ham løbe afsted.

De første 16 km gik ubesværet på den korte, men smukke rute om Tueholmsøen. Så meldte toilettrangen sig og heldigvis var der kun en lille kilometer til depotet hvor jeg lige måtte en kort afstikker væk fra ruten. Således lettet gik det noget bedre og frem til 25 km lå kilometertiderne pænt mellem 4.30 og 4.40 min/km. Herefter slap jeg gassen en smule og havde egentlig en rigtig god tur ud til omkring 44 km hvor maraton mærket blev passeret i cirka 3.17.

Fra 44 km og frem til 47 km var der nogen som enten havde fyldt cement i benene eller monteret nogle af de hersens ankelvægte på dem, kilometertiderne røg i vejret og motivationen sank ned i kælderen. Pludselig løsnede det fra 48 km op igen og lidt hurtig hovedregning levnede stadig muligheden for at klemme bagdelen ind over stregen under 4 timer så på stive ben blev jagten sat ind. Inde overstregen stod det officielle stopur på 04.00.24. Til min store overraskelse fik jeg besked om at jeg var blevet nummer 3 og lige skulle blive hængende til præmieoverrækkelse.

På podiet med en solid 3. plads. Foto: Charly Prødel
På podiet med en solid 3. plads. Foto: Charly Prødel

Alt taget i betragtning gik det vist meget godt, men tænker at den lige skal revanceres næste års udgave af Copenhagen Ultramarathon 50K.

Der var nogle få stumper som jeg havde særligt glæde af undervejs – den slags er der sjovt nok ikke så meget fokus på i asfaltløb som i sporet, men here goes nothing.Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Salomon Softflask 250ml – jeg løb hele turen med en enkelt flaske i hånden og genopfyldte hver anden eller 3 gang i depotet.

Tak til venner og familie samt de frivillige de depotet for opbakningen undervejs, den slags er uvurderligt. ALOT lavede et super arrangement hvor den eneste lille finger jeg kunne sætte på det hele var serveringen af discount cola i depotet. Det var en grim overraskelse (#firstworldproblems), og der må være råd til at købe rigtig cola i stedet.

Natten i nat har kroppen været urolig som jeg ikke har oplevet det før og søvnen tilsvarende usammenhængende. Men benene har det rimeligt og jeg kan gå normalt ned af trappen hvilket altid er en god målestok for restitutionen.

Vi ses derude!

Krøllebølle Gear Special – repost!

Indlæget Krøllebølle Gear Special blev første gang publiceret som gæsteblog på Trailløberens blog i november 2013 umiddelbart efter Krøllebølle Trail Invitational.

KrøllebølleTrailGear

Krøllebølle Trail Invitational gear summary

For en udstyrs fetichist ligger der som regel en del overvejelser i det grej man vælger ud til et specifikt løb eller event. Sådan er det som regel for mig, og med meget at vælge imellem kan det blive svært. Denne gang var anderledes idet jeg først fredag morgen skovlede det meste grej ned i en duffelbag, heriblandt et par nye bekendskaber som vi kommer ind på senere.

Vindjakke eller regnjakke – og mellemlag? 

Normalt foretrækker jeg at løbe efteråret igennem i en tynd vindjakke eller endda bare en vest. Vejrudsigten til Krøllebølle turen var ikke ligefrem lovende så der røg både en vind- og en regnjakke i tasken. Idet det ikke regnede ved starten lørdag morgen startede jeg ud med vindjakken, en Inov-8 Race Elite 70 Windshell. Under vindjakken havde jeg en langærmet tynd Aclima Lightwool trøje som jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer med til lange ture inkl. Hammer Trail 50 miles. Vindjakken blev valgt for bedre at kunne ventilere på de første kilometer hvor tempoet uvægerligt vil være højere end gennemsnittet, at lukke sådan en flok trailløbere af sted på en lang tur er jo som at se en flok øko-køer blive lukket ud på græs.

I min vest havde jeg pakket en regnjakke, Inov-8 Race Elite 150 Stormshell, som er en klar opgradering til den Raceshell 220 jeg tidligere har været rigtig glad for at løbe med. Ved Hammer Havn var regnen blevet så vedholdende at Stormshell jakken blev hevet frem af tasken og trukket ud over den øvrige beklædning.

Her forblev den til lige før lufthavnen hvor det inderste lag blev skiftet til en Aclima Woolnet trøje med en Lightwool udover og til sidst den nævnte Stormshell. Årsagen var at mit tempo var gået så meget ned at det med den øgede eksponering for vinden på sydvest kysten kunne blive et issue at holde varmen. Kombinationen fungerede perfekt, om end til den varme side når det blev løbet og holdt frem til jeg trak stikket ved Nexø.

om det nordlige Bornholm. Foto: Moses Løvstad
Foto: Moses Løvstad

Hvad med benene?

Torsdag landede der et par Endurance Generator tights fra japanske CW-X på mit bord, og de skulle da naturligvis med på turen. Det er altid spændende at skulle af sted på en længere tur i helt nye produkter, men ikke noget der som udgangspunkt skræmmer mig. Endurance Generator tights er ikke en traditionel kompressionstight som man kender fra CEP, 2XU osv., i stedet støttes led og muskler af strategisk placerede baner af mindre strækbart materiale. Jeg har løbet en del i korte CW-X tights hen over sommeren og min oplevelse med disse er at der er en klar effekt forudsat at man tager sig tid til lige at placere den rigtigt. Under mine tights havde jeg et par gamle Puma løbeunderbukser mens understellet var smurt godt ind i Bodyglide for at undgå irriterende slidsår.

 

Sko og strømper – eller barfodet?

Selvom jeg bekender mig til fladfodsløb, om end jeg ikke nødvendigvis er særlig god til det, så skal der stadig sko på fødderne. En af mine absolutte favoritter til de fleste forhold er Inov-8 Trailroc 235 som jeg også løb Hammer Trail i. I erkendelse af at hele turen rundt om øen ville sætte alle typer underlag i spil blev 235’eren mit bud i kombination med en Injinji tåstrømpe i merino uld. Jeg løber normalt i strømper fra Teko, men til de helt lange distancer har jeg rigtig god erfaring med tåstrømper som forhindrer vabler mellem tæerne. Den uafprøvede kombination af Injinji strømpen og CW-X tights som begge var lidt korte i det gav et fint 2 cm stykke blottet hud over mine ankler som på turen blev revet godt til blods af torneranker, marehalm og andet godt. Note to self: det kan man godt lige prøve at en anden gang, inden turen. Uanset det, og på trods af massive mængder af sand i både sko og strømper var fødderne fri for problemer hele vejen rundt.

Depot et sted mellem lufthavnen og Dueodde.  Foto: Moses Løvstad
Depot et sted mellem lufthavnen og Dueodde. Foto: Moses Løvstad

Løbevest, rygsæk eller væskebælte?

Der er mange muligheder for at medbringe grej, væske og energi. Det væsentlige for mig er hvor lidt jeg kan slippe af sted med og hvor komfortabelt jeg kan bære det. Derfor ender det ofte med en vest, i denne omgang SJ Ultra Vest fra Ultimate Direction som i min verden er et rigtig godt kompromis mellem lav vægt og en betragtelig kapacitet skulle det vise sig nødvendigt. På denne tur havde vi ofte adgang til det rullende depot hvorfor det ikke var nødvendigt at medbringe større mængder grej og jeg kunne sikkert være sluppet af sted med et væskebælte. På den anden side så sidder en vest så meget bedre på mig og muligheden for at have lidt ekstra udstyr med gjorde udslaget. I øvrigt løb alle 5 deltagere på turen med vest. I vesten havde jeg 2 X 600 ml dunke med henholdsvis Coca Cola blandet med vand og vand med GU electrolyte brew. Herudover diverse energi gels fra GU og High5 samt lidt andet guf til mellem depoterne. I ryglommen lå regnjakken og en ekstra tør Buff i merinould.

Diverse uundværlige småting.

Vejret viste tænder og eftersom resten af garderoben havde en distinkt snert af vinterbeklædning startede jeg også dagen med både hue og handsker samt en Buff om halsen. Huen er en gammel sag fra Gore som med en snor i toppen kan åbnes op og bruges som pandebånd og på den måde skabe ekstra muligheder for ventilation. Havde det nu været rigtig koldt havde jeg valgt en udgave i merino uld eksempelvis Aclimas Multifunction Beanie. På hænderne brugte jeg on/off et par gamle Fusion handsker med windstopper.

Elektronik – it’s on the internet or it never happened…

Siden mit første Forerunner løbeur fra Garmin har jeg været hooked og jeg løber nu med Garmin fënix som passer rigtig godt til min nuværende måde at anskue træningen på. Med normal GPS opdatering har fënix en batteritid på 16 timer (50 timer med Ultratrac som kun logger hvert minut) og selv på en god dag vidste jeg at det nok kunne komme til at knibe med at nå hele vejen på en opladning. På den anden side var jeg heller ikke villig til at droppe muligheden for at monitere mit gennemsnitstempo undervejs ved at vælge

Ultratrac muligheden. Derfor havde jeg i min dropbag placeret en Power-Monkey Explorer, en lille 2200mAh batteripakke som kan kobles sammen med ladestikket til fënix og lade enheden on the fly. Ved den sidste kontakt med depotvognen inden mørket faldt på og hvor jeg alligevel skulle have pandelampe og andet godt fyldt i vesten hapsede jeg den med og smed fënix i ryglommen en times tid så den kunne suge strøm til resten af turen. Nu viste det sig at være unødvendigt, men det er altså en gangbar strategi til længere løb. Pandelampen burde have været min Gemini Duo, men eftersom den var udlånt til en kunde til test endte jeg med min reservelampe som jeg også løb med til Hammer Trail i maj.

Minimalt førstehjælpskit til de lange løbeture.
Minimalt førstehjælpskit til de lange løbeture.

Førstehjælp og diverse

I min SJ Ultra Vest ligger der altid et lille kit til at fikse de værste skrammer undervejs. Det indeholder enkanyle, en lille Victorinox kniv, en sårrensningsserviet, et par plastre, et par sommerfugle og et par striber Sporttape. På den måde kan jeg hurtigt og enkelt fikse vabler og småskrammer i sporet, og kombineret med et alutæppe føler jeg mig rimelig godt dækket ind til de fleste forhold. I en separat ziploc pose har jeg altid en god bunke toiletpapir, formålet er åbentlyst og behovet kan komme over en på de mest uventede steder.