Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Min tidligere kollega Bo Belvedere Christensen er  udover en dygtig projektleder og foredragsholder en passioneret og dygtig bjergbestiger og ekspeditionsleder. Jeg fik pinse aftenerne til at gå med den seneste bog fra hans hånd, Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa.

Mont Blanc - Vejen til toppen af Europa
Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa af Bo Belvedere Christensen

Bogen blander på fornem vis fortællinger om personlige bestigninger af Mont Blanc med historiske fakta og anekdoter om tidligere bestigninger. Det gør den yderst medlevende og spændende, ihvertfald forsvandt siderne hurtigt for mit vedkommende.

Senere i bogen skifter temaet til at gennemgå de mere praktiske forhold omkring en tur til toppen af Alpernes højeste tinde. Her behandler Bo på kompetent vis spørgsmålet om brug af guide, tidspunkt for topforsøg, meteorologi, nødvendigt udstyr og beklædning samt den uundgåelige fortræning inden selve turen til Alperne.

Jeg anbefaler uforbeholdent Mont Blac – Vejen til toppen af Europa som inspirationskilde hvis eventyret trækker, men absolut også som hyggelig læsning  selvom højdeskræk og kuldskærheden måtte forbyde dig at overveje turen til Alpernes tag. Bo skriver levende og inspirende så alle kan være med.

Test køen – her kan du se hvad jeg pusler med

Flere har spurgt hvilke produkter jeg går og pusler med og hvilke som kommer i fremtidige anmeldelser og tests. Jeg vil fremadrettet forsøge at holde siden Test køen opdateret med de ting som er i pipeline samt krydre med lidt billeder.

Lige p.t. har jeg produkter fra TomTom, Garmin, Suunto, MIO Global, Xero Shoes og CEP i brug.

– Har du et forslag til et bedre navn til Test køen hører jeg meget gerne om det, fang på mig en af de måder jeg nævner ude til højre på siden.

– Har du en ide til et produkt jeg bare må have fingrene i – eller sidder du med et produkt jeg skal prøve, så gør det samme eller skriv til mig her.

Optisk pulsmåling med MIO Alpha – mini anmeldelse

MIO Alpha poppede op på min radar for nogen tid siden, men af gammel vane fortsatte jeg troligt med at bruge brystbaserede pulsremme og glemte alt om optisk pulsmåling igen. Så dukkede muligheden for at låne et ur fra importøren op og jeg tænkte at det måske var værd at kigge nærmere på.

Uret er i sig selv ikke umiddelbart spændende for mig i min træning, det er simpelthen lige en tand for basic i sine features, men som pulssender og eksponent for teknologien bag optisk pulsmåling er det vanvittig spændende. Der findes flere produkter på markedet med denne teknologi heriblandt fra TomTom og Adidas som begge køber teknologien fra MIO.

Det lånte ur var et testur, så der er ingen fede unboxing billeder og den slags i denne post, blot de rå detaljer om funktionalitet, primært som pulsender koblet op mod en anden enhed da det er her min primære interesse ligger.

Glemte at tage et billede hvor skærmen viste noget interessant, så dette er lånt fra MIO Global.
Glemte at tage et billede hvor skærmen viste noget interessant, så dette er lånt fra MIO Global.

Selve uret er et meget basalt pulsur som kan vise klokkeslæt, puls, træningstimer og pulszoner. Tallene er store og let aflæste på skærmen. Den brede og forbavsende bløde siliconerem er rigtig behagelig mod huden og løsningen til at fastholde endeflappen virker super gennemtænkt. Jeg havde i testperioden ingen problemer med remmen. Mio Alpha er vandtæt til 30 meter og kan måle pulsen under vand. Skærmen er dækket af mineralglas som må formodes at være rimelig ridsefrit. Jeg oplevede ingen problemer i den retning og selvom uret var brugt da jeg modtog det var der ingen ridser i glasset. Uret er udstyret med 2 knapper hvilket gør det utroligt nemt og intuitivt at betjene, også under træning.

Grønt lys gennemtrænger huden og giver den optiske sensor noget at arbejde med.
Grønt lys fra to LED lamper gennemtrænger huden og giver den optiske sensor som sidder midt mellem lamperne noget at arbejde med.

På bagsiden af urkassen finder vi det som gør Mio Alpha til noget unikt for pulsure (sammen med TomTom Cardio urene og Adidas Smart Run GPS som begge bruger samme teknologi licencieret fra MIO) nemlig de to grønne LED lamper og den optiske sensor. De to LED lamper oplyser vævet under huden og den optiske sensor måler blodgennemstrømningen og beregner ud fra dette pulsen. Dette betyder at uret skal sidde relativt stramt da udefra kommende lys ellers kan ødelægge målingerne. I praksis oplevede jeg det ikke som et problem, uret er komfortabelt at have på selv når det sidder tæt og stramt. Remmen kan iøvrigt tilpasses mellem 14,5 og 20 cm, så her kan de fleste være med, men vær alligevel opmærksom og mål evt. efter hvis du har smalle håndled. Det kan være en fordel at flytte det en kende op af armen sådan at det ikke hviler direkte på håndledsknoglen da det kan medføre ubehag ved længere tids træning og desuden være medvirkende til at udefrakommende lys generer pulsmålingen.

Når nu vi er ved pulsmålingerne, så vil jeg gerne med det samme slå fast at vi trods de manglende tekniske finurligheder som heart rate variability har at gøre med et yderst kompetent pulsmålingsprodukt som måler præcist og stabilt. Teknologien har i en årrække været benyttet i hospitalssektoren. Eksemplet nedenfor er helt standard for den konsistens jeg har set under brug af MIO Alpha i min træning. For at kunne sammenligne med andre målinger har jeg trænet med uret på skiftevis højre og venstre arm og har det parret med min telefon og en træningsapp på denne. Data har jeg efterfølgende flyttet over i Garmin Connect for at kunne lave direkte sammenligninger med eks. fënix 2 eller Forerunner 620 med Garmins nyeste HRM-RUN brystrem eller Suunto Ambit 2R med deres brystrem. I alle tilfælde har jeg oplevet enslydende målinger med op til et enkelt slags udsving. Se eksemplet i nedenstående billede hvor der for MIO Alpha lige er en enkelt spike efter cirka 1 1/2 minut – jeg har dog ingen mulighed for at verificere hvilken enhed som har ret.

Sammenligning af pulskurver mellem Garmin HRM-RUN brystsender på fënix 2 (øverst) og Mio Alpha koblet op på iPhone (Endomondo) og derefter eksporteret til Garmin Connect for ensartet look.
Sammenligning af pulskurver mellem Garmin HRM-RUN brystsender på fënix 2 (øverst) og Mio Alpha koblet op på iPhone (Endomondo) og derefter eksporteret til Garmin Connect for ensartet look. Min. og maks. puls for turen var ens på de to målinger, snitpulsen varierede med et enkelt slag.

MIO Alpha sender data afsted via BLE (Bluetooth Smart / Low Energy) og kræver således at modtager enheden kan modtage data på denne måde. For mit vedkommende var den eneste mulighed min iPhone 4S (men eksempelvis Polars V800 som i skrivende stund er på vej ud på markedet kan modtage BLE data) og en træningsapp. MIO nævner selv deres egen GO app, samt Wahoo, Endomondo, Strava samt en stribe andre apps. Tjek selv om din telefon og favorit app fungerer inden du trykker på købsknappen. For iPhone ejere skal det være en 4S eller nyere og for Android ejere skal man kontrollere at telefonen har Bluetooth 4.0 og Android 4.3 som minimum. Jeg brugte i mine tests Endomondo og Wahoo uden problemer.

MIOs egen GO app som partner til Alpha uret. Du kan frit vælge denne eller et hav af andre træningsapps som Endomondo, Wahoo, Strava osv.
MIOs egen GO app som partner til Alpha uret. Du kan frit vælge denne eller et hav af andre træningsapps som Endomondo, Wahoo, Strava osv.

LED lamper og optiske sensorer bruger strøm, en del strøm faktisk. MIO Alpha er udstyret med et 170mAh Lithium Polymer batteri og ifølge manualen rækker dette til 8-10 timers pulsmåling. Dette stemmer fint overens med mine tests hvor jeg ved kontinuerlig måling landede på henholdsvis knapt 9 timer og 9½ time. Her kan temperaturen have en indflydelse, men brug det som en rettesnor. Mget fornuftigt har MIO tilsvarende indrettet uret således at timeren nulstilles efter 9 timer, 59 minutter og 59 sekunder. Batteriet er ratet til at holde i 5 år eller 300 ladecykluser (regn med at levetiden er cirka halveret efter 5 år grundet slidtage på batteriet) hvilket lyder fornuftigt for mig. Opladning foregår via USB på computeren eller med en af de mange USB ladere som alligevel ligger om flyder omkring i dit hjem.

Den medfølgende smarte ladeclip i sammenfoldet tilstand. Her kunne Garmin, Suunto et al. lære noget om ledningslængder.
Den medfølgende smarte ladeclip i sammenfoldet tilstand. Her kunne Garmin, Suunto et al. lære noget om ledningslængder.
Med ledningen foldet ud, rigelig længde til at nå både USB stik på computeren og en oplader i stikkontakten.
Med ledningen foldet ud, rigelig længde til at nå både USB stik på computeren og en oplader i stikkontakten.

Ladeclipsen er rigtigt lækkert designet og her kunne “de store” som Garmin og Suunto lære noget  – efter min ydmyge mening er det komplet unødigt at levere 1 meter lange ledninger til ladeclips eftersom uret oftes ligger på bordet ved siden af en computer når det lades. Rigtig godt tænkt af MIO.

MIO Alpha koster 1.299,- hvilket er en kende dyrt for den rå funktionalitet i uret set som pulsur. Til samme pris kan man få eks. en Forerunner 15 som udover pulsurs funktioner og GPS distancemåling også leverer aktivitetsmåling i det daglige. Men kigger man på komfortdelen ved at have pulsremmen på håndleddet, ja så virker prisen rimelig.

Har du ikke brug for display på remmen, men bare en optisk pulsrem, så kig evt. på MIO Link som istedet koster 899,- og streamer data til både BLE og ANT+ modtagere. Det betyder at du kan få optisk pulsmåling til dit GPS løbeur eller cykelcomputer fra eks. Suunto eller Garmin.

MIO Alpha var venligst udlånt af Playground Trading som står for import og distribution af en række lækre brands.

Hvordan laves et segment i Garmin Connect

En af de nye funktioner i Garmin Connect er segmenter. Funktionen er også kendt fra Strava som nok er mest udbredt blandt cykelfolket. Ideen er at man konkurrerer virtuelt på en strækning, en bakke, et bjerg eller lignende og efterfølgende kan se hvordan man klarer sig i forhold til andre som kører samme strækning.

Segment på Høgsbjerg i Albertslund.
Segment på Høgsbjerg i Albertslund.

På den nye Edge 1000 fra Garmin kan man blive “advaret” om kommende segmenter på ruten sådan at man husker at holde “kæden stram” lige der hvor det gælder – i den virtuelle verden. Segmenter kan være en fin motivation til at give lidt ekstra gas på udvalgte stykker af træningen, i stil med fartleg, men det er vigtigt at huske at din træning er din egen og ikke altid kan sammenlignes med andres.

Det betyder ikke at du skal ud og investere i en Edge 1000 for at få glæde af segment funktionen idet leaderboards også er tilgængelige på Garmin Connect efter træningen. Typisk går der en tid inden din tid opdateres idet Garmins servere jo lige skal have fat i din træning og sammenligne den med allerede oprettede segmenter i området.

Her får du lige en video som viser hvordan segmenter oprettes i praksis, beklager at der undervejs er lidt ventetid, min internet forbindelse var en kende sløv til aften.

Har du yderligere spørgsmål til segment funktionen eller til GPS produkter så smid en kommentar herunder eller fang mig på et af de sociale netværk som jeg linker til øverst til højre på siden.

God træning!

Hvordan laves et træningspas i Garmin Connect

Jeg har fået et par henvendelser omkring programmering af træningspas i Garmin Connect, og selv om det er en simpel sag finder jeg det besværligt at beskrive med ord. Derfor denne lille video som viser trin for trin hvordan den skal skæres.

Når træningspasset er overført til din Garmin GPS modtager vil den guide dig gennem træningen. Du kan overføre via Garmin Express eller via Garmin Connect Mobile for de enheder som er kompatible med overførsel via BLE. Det gælder eks. Forerunner 620, fënix, fënix 2, Tactix og Edge 810 samt den nye Edge 1000.

Intervaller i Garmin Connect Mobile
Intervaller i Garmin Connect Mobile, klar til overførsel til eks. Forerunner 620, fënix, fënix 2 eller Edge 810 / 1000.

Fremgangsmåden er den samme uanset om du bruger en Garmin Forerunner, fënix eller Edge GPS modtager. Rigtig god fornøjelse!

Connect Classic - kan du ikke vente med at få "modern" look må du købe en Vivofit.
Connect Classic – kan du ikke vente med at få “modern” look må du købe en Vivofit.


Hvordan får jeg “modern” look i Garmin Connect?
Garmin ruller i disse måneder en ny version af Garmin Connect ud til alle brugere. Det sker trinvis, måske har du et link øverst til højre i din Connect der giver mulighed for at komme på “modern”, eller er det bare at vente (utålmodigt) eller købe en Vivofit som automatisk giver adgang fordi den ikke er understøttet i den oprindelige Connect.

Trailsko VivoBarefoot Trail Freak – mini anmeldelse

Natural running, fladfodsløb, POSE running – kært barn har mange navne og deler uden tvivl vandene i løbemiljøet hvor nogle går all in, andre snuser til tingene og andre igen opfører sig somom djævlen selv går blandt dem. Det er ikke min lod at prædike fladfodsløb! Thi her findes andre, dygtigere, prædikanter – kan blot konstatere at det giver mening for mig at vælge det rette værktøj til en given opgave.

I mine øjne er der ikke ret mange der forklarer ideen med flade fleksible sko og bare fusser bedre end børn, så gør dig selv den tjeneste at se videoen selvom den er på engelsk.

Hvis du, lige inden vi kommer til sagen, skal have en hurtig gennemgang af skotyper som egner sig (eller ikke egner sig) til fladfodsløb så kig over til Posemand og læs hans glimrende artikel om emnet.

Nu til denne artikels egentlige pointe, den nyeste trailsko fra VivoBarefoot kaldet Trail Freak. Jeg har testet denne trailsko på de fleste almindeligt forekommende underlag i Danmark herunder asfalt, grus, græs, singletrail, små, og større sten, rødder osv., herunder stejle op- og nedløb.

Trail Freak som de ser ud på en lun forårsdag, klar til en tur i sporet.
Trail Freak som de ser ud, frisk fra æsken, på en lun forårsdag. Klar til en tur i sporet!

En minimalistisk trailsko har alle forudsætninger for at være let, desværre oplever jeg det modsatte sammenlignet med andre sko i samme kategori, eksempelvis Inov-8 Trailroc 150. På min køkkenvægt rammer Trail Freak 240 gram pr. sko uden indlægs sål (som er fuldstændig unødige i denne sko). En del af vægten skyldes de mange dybe knopper og det at sålen går godt op om foden hele vejen omkring skoen hvilket giver fremragende beskyttelse af fødderne mod ondsindede grene, sten og andet utøj i sporet.

Trail Freak vejer 240 gram i str. 41 uden indlægssål.

Trail Freak vejer 240 gram i str. 41 uden indlægssål.

Sålen på denne trailsko er den fra modellerne Breatho og Neo Trail velkendte 2,5mm tynde V Trek som er udstyret med 4,5mm dybe knopper placeret i et mønster som giver fornuftigt greb under de fleste forhold. Jeg har under mine løbeture i skoen ikke oplevet problemer med grebet, og der hvor V Trek sålen giver op ville de fleste andre sko også komme til kort. Det tynde gummi i sålen giver en rigtig god føling med underlaget uden at man på noget tidspunkt føler sig udsat. Der er ingen mellemsål i skoen og den er “zero drop”, altså uden højdeforskel på hæl og forfod hvilket giver de bedste forudsætninger for den rigtige teknik.

På våde glatte træstammer må V Trek sålen på Trail Freak give op. Iøvrigt ligesom de fleste andre trailsko.
På våde glatte træstammer må V Trek sålen på Trail Freak give op. Iøvrigt ligesom de fleste andre trailsko.

Overdelen føles lækkert konstrueret med lukket pløs hvilket betyder at der er færre steder hvor skidt og møg kan komme ind i skoen. Skoen er vel ventileret og ved vandpassager løber vandet hurtigt ud igen hvis man vel at mærke har droppe indlægssålen som ellers fungerer som en slags svamp og holder på den sjaskende fornemmelse længere end nødvendigt. Men du løber jo heller ikke med indlægssåler i dine barfodssko, vel?

Den kendte diciplin "at hoppe i vandpytter" er ikke kun forbeholdt børn, men også barnlige sjæle som undertegnede.  Desuden er det en glimrende metode til at teste hvor hurtigt skoen drænes ved efterfølgende løb.
Den kendte diciplin “at hoppe i vandpytter” er ikke kun forbeholdt børn, men også barnlige sjæle som undertegnede. Desuden er det en glimrende metode til at teste hvor hurtigt skoen drænes ved efterfølgende løb.

Sammen med den lukkede pløs har VivoBarefoot monteret skoen med en slags triatlon snøring hvilket er både godt og skidt i en trailsko. Godt fordi det ved normalt løb ikke er nødvendigt at snøre skoen nævneværdigt til på grund af den faste pløs, og skidt fordi det ved stejle nedløb tillader foden at glide frem i skoen – snørelåsen holder ganske enkelt ikke til den hårde belastning. Det kan dog nemt løses med et almindeligt snørebånd hvis man oplever problemet.

Trail Freak hører hjemme på de smalle spor hvor den excellerer med fantastisk føling med underlaget og glimrende greb i samme.
Trail Freak hører hjemme på de smalle spor hvor den excellerer med fantastisk føling med underlaget og glimrende greb i samme.

På pasformssiden brillerer VivoBarefoot med en tilpas rummelig forfod til at jeg uden problemer kan løbe med Injinji tåstrømper som er mine absolutte favoritter på de lange ture, men som også ofte udfordrer rummeligheden i mine trailsko. Her er der ingen problemer og tæerne har fint plads til begejstring. På de første ture oplevede jeg pasformen omkring hælen som værende en kende løs, så jeg prøvede “el-kedel tricket” hvor hælkappen opvarmes med damp fra en elkedel og skoen herefter tages på og derved former sig efter hælen. Det var en succes og jeg har herefter ingenting at klage over i forhold til pasformen.

Tilpasning af hælkappen på Trail Freak ved hjælp af damp fra elkedlen. Jeg brugte første gang tricket i 2009 hvor et par sko jeg rigtig gerne ville løbe marathon i gav mig blodvabler på en 5 km tur. Efter tilpasning løb jeg marathon i dem uden problemer.
Tilpasning af hælkappen på Trail Freak ved hjælp af damp fra elkedlen. Jeg brugte første gang tricket i 2009 hvor et par sko jeg rigtig gerne ville løbe marathon i gav mig blodvabler på en 5 km tur. Efter tilpasning løb jeg marathon i dem uden problemer.

Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med denne trailsko og min oplevelse kan opsummeres således:

Pro:
– ingen højdeforskel på hæl og forfod
– tynd sål med godt greb i underlaget- god plads til især tæerne mens vristen holdes pænt på plads
– fleksibel sål, tillader foden at arbejde frit
– ingen svangstøtte, men dog ekstra beskyttelse mod tryk på indersiden
– hurtig dræning ved vandpassager

Con:
– vægten er en kende høj for en helt flad sko uden mellemsål
– snøringen holder ikke til stejle nedløb

Sidst bør det nævnes at jeg har fået skoen stillet til rådighed af  Outdoor Rødovre hvor Ib udover det fede grej til udendørsliv også er ved at opbygge et fint sortiment af både trailsko og landevejssko fra VivoBarefoot, Skora og Inov-8 henvendt til fladfodsløbere. Butikken er bestemt et besøg værd hvis du er på de kanter.

Kommer du nordfra på Sjælland kan du stoppe i Lyngby hos Peter i Naturlig Fod (som du måske kender fra fladfodswebshoppen Speedworks.dk). Peter har årelang erfaring med at dele flade ud og har i den nye butik i Lyngby, den eneste i Danmark kun fokuseret på naturligt løb, et stort udvalg af sko som ryger lige igennem Posemandens bullshit filter.

Salomon S-Lab Sense Visor – mini anmeldelse

Gennem foråret har jeg løbet en del med Salomon S-Lab Sense Visor, det er jo almindelig kendt at hvis der ikke står S-Lab på dimsen er det ikke traiiiiil, eller noget. Jeg har brugt den i godt vejr alene, og i ruskevejr med en buff under, så den er blevet afprøvet under de fleste forhold.

Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.
Salomon S-Lab Sense Visor – den eneste solskærm som rent faktisk forhindrer sveden i at trille ned og fedte mine solbriller ind.

Svendeprøven var Copenhagen Ultramarathon 50K med forårstemperaturer, sol og nærmest ingen vind – forhold som normalt sikrer at solbriller for mit vedkommende er sjasket til i sved efter max en times løb.

Ifølge Salomons hjemmeside er solskærmen designet med 3 nøgleparametre for øje:

– moisture management
Opgaven løses til UG+ på den helt gamle skala idet jeg for første gang har kunnet løbe 4 timer uden at solbrillerne var sovset ind i saltpletter og solcreme. Medvirkende hertil er klart det ekstra svedbånd som sidder under skyggen og selve konstruktionen som er åben og med et stort overflade areal som giver høj fordampning.

– lightweight'nuff said, vægten kan der ikke klages på! 14 gram på min vægt.

‘nuff said, vægten kan der ikke klages på!


– packability
Solskærmen kan pakkes ned i gel lommen på en UD SJ Ultra vest uden problemer.

Solskærmen kan pakkes ned i gel lommen på en UD SJ Ultra vest uden problemer.


Summasummarum har Salomon leveret 100% af det de lover på indpakningen, spørgsmålet er om det så er nok til at S-Lab Sense Visor er den perfekte løsning. Personligt mener jeg at den når omkring 75% af vejen, med nogle få tilretninger kan den blive det perfekte produkt til mine behov:

– justerbarhed
Selvom det kommer til at koste lidt på vægten så kunne jeg godt tænke mig at størrelsen kunne justeres udover de to muligheder ved køb S/M og L/XL. Materialet er meget fleksibelt, men en lille velcro justering ville ikke skade.

– lysrefleksion fra skyggens underside
Skyggen er meget tynd hvilket i høj grad bidrager positivt til de fantastiske egenskaber på moisture management – desværre betyder det også at der kommer temmelig meget sollys igennem. Samtidig er undersiden i samme lækre hvide farve som resten af solskærmen hvilket betyder at reflekteret lys fra underlaget forstærkes og reflekteres ind i øjnene. Her ville jeg rigtig gerne se et mat gråt materiale istedet.

– stivhed i skyggen
Når vinden blæser er man oftest bedre tjent med en solskærm med en lidt stivere skygge i det den meget fleksible skygge deformeres og “flapper” rundt hvilket godt kan være en kende irriterende i længden. Her kunne Salomon XR Visor II som stadig har foldbar skygge være et godt bud. Den vejer dog astronomiske 36 gram til sammenligning, uhørt! 😉

Fra Copenhagen Ultramarathon 50K med næsten igen vind.
Fra Copenhagen Ultramarathon 50K med næsten igen vind. Foto: David Brandt.

Begge visors er en fast del af min værktøjskasse og vil fortsat være det. S-Lab Sense Visor når som beskrevet ovenfor 75% af vejen, og jeg ser frem til at se hvad Salomon finder på til version II.

Produkterne kan iøvrigt anskaffes i Salomon Store DK hvor Moses og hans crew leverer top vejledning. Huserer man på den jyske side af Storebælt siger jungletrommerne at Karl hos Runners High også har den på hylden.

Garmin vil lege med Stravas kerne “kunder” på Connect

I forbindelse med introduktionen af den nye Garmin Edge 1000 cykelcomputer løftedes sløret også for nye planer med Connect, Garmins online brugercommunity som stille og roligt udvikler sig i en mere social retning.

Garmin Edge 1000
Garmin Edge 1000

Et af de nye tiltag er segmenter, hvor man på samme måde som i Strava konkurrerer direkte med andre bruger på udvalgte, typisk kortere, strækninger og vedligeholder et leaderboard med de bedste præstationer.

Eksempel på segment på Garmin Connect.
Eksempel på segment på Garmin Connect.

Konkurrencemennesket i mig synes det er rigtig interessant, fedt at kunne konkurrere med andre brugere på de træningsruter hvor man træner i dagligdagen – og for magelighedens skyld er det fedt at jeg ikke behøver skulle overføre mine data videre til Strava for at lege med denne funktionalitet.

Til at starte med vil Edge 1000 som den eneste device have mulighed for live opdatering (via Garmin Connect Mobile) af segmenter, også undervejs på turen – men alle med en Garmin GPS kan bruge funktionen på Garmin Connect. Jeg er spændt på at se om Garmin med deres store brugerbase kan lokke aktiviteten over på deres platform eller om majoriteten af brugerne bliver hængende ved det kendte på Strava.

May the best system win!

Hvad gør man med et hul i hælkappen?

En rimelig almindelig grund til kasserede løbesko er slid indvendigt i hælkappen. Sliddet giver et hul som er ukomfortabelt at løbe med og på sigt giver vabler. Visse mærker er mere udsat for dette problem end andre. Det er dog min erfaring at det lige så meget afhænger af formen på din fod, dine strømper, snøring af skoen og andre faktorer.  Læs videre Hvad gør man med et hul i hælkappen?

Hvordan optimerer jeg batteritiden på mit GPS løbeur?

Jeg har i den sidste uge fået en del spørgsmål omkring optimering af batteritiden på GPS ure – formoder det har noget at gøre med at nogen skal løbe 50 og 100 miles på Bornholm i weekenden.

Helt generelt er der ikke så mange muligheder for at tweake den slags uden at gå på kompromis med funktionaliteten i uret, men her er et par ting som har indflydelse:

– hav den nyeste hardware – batterier bliver slidt med tiden, også i dit løbeur.
– hav den nyeste software i uret, batteritiden er noget af det som ofte bliver tweaket i fejlrettelser.
– drop baggrundsbelysning på uret, du løber alligevel med pandelampe når det bliver mørkt.
– drop vibrationsalarmer for km-tider og den slags, det suger strøm.

Noget mange spørger til er om batteritiden forbedres ved at ændre på opdateringsfrekvensen, altså hvor ofte uret gemmer et såkaldt tracklog punkt. Jeg har ikke set noget fornuftigt materiale og ej heller selv kunnet teste mig frem til at det har en effekt – effekten ligger udelukkende i hvor stor en fil uret genererer til efterfølgende upload og beundring på Connect, Endomondo, Strava et al.

Ultratrac mode på Forerunner 920XT og fënix 2 nedsætter opdateringsfrekvensen til hvert minut og giver batteritider op til 50 timer. (40 timer på FR 920XT) Til gengæld skal man ikke forvente nogen reel præcision i distance og tempoangivelserne.
Ultratrac mode på Forerunner 920XT og fënix 2 nedsætter opdateringsfrekvensen til hvert minut og giver batteritider op til 50 timer. (40 timer på FR 920XT) Til gengæld skal man ikke forvente nogen reel præcision i distance og tempoangivelserne.

Nogle af de nyere ure som Suunto Ambit serien og fënix/tactix linien fra Garmin har en funktion som slukker GPS modtageren og kun tænder den hvert minut for at lave et satellit fix og gemme et tracklog punkt, men her mister man funktioner som pace og pålidelig distance. Til gengæld får man op til 50 timers batteritid. Min personlige mening er at det er ubrugeligt til løb, og særligt trailløb, men ganske anvendeligt til længere vandreture og den slags.

Står man nu og forventer at løbe 100 miles på nogle og tyve timer vil man med de GPS ure der findes på markedet være en smule presset hvis man gerne vil have puls, distance, tempo og den slags hele vejen. Jeg har selv ved at par lejligheder medbragt Garmin External Power Pack og et ladekabel – løsningen giver mulighed for at lade uret mens timeren kører og dermed forlænge den effektive batteritid væsentligt. Er man nørdet kan man trække ledningen ned langs ærmet og lade mens man har uret på, alternativt kan man smide hele sættet i en lomme på løberygsækken mens den lader.

 

Garmin fënix 2 og External Power Pack
Garmin fënix 2 og External Power Pack

På mine seneste flerdagesture har jeg medbragt en lidt større powerpack fra Xtorm. Med 9000mAh har jeg haft strøm til både ur og telefon i mange dage. Med en vægt på 200 gram er den måske i overkanten til konkurrence, men til eventyrløb er den slags særdeles anvendeligt.

Opladning af Garmin fënix 3 med Xtorm Trip 9000 power pack. Med en del af de nyere modeller kan man lade uret mens timeren kører.
Opladning af Garmin fënix 3 med Xtorm Trip 9000 power pack. Med en del af de nyere modeller kan man lade uret mens timeren kører.

Tricket virker naturligvis ikke kun med Garmin produkter, der er en hel stribe lækre powerpacks på markedet. Batteriet i et Ambit 2 er på 480 mAh, fënix 500 mAh, så gå efter noget i dobbelt størrelse eller mere hvis der også lige skal lades på en telefon (til selfies undervejs) og tilsvarende.

Det GPS ur som p.t. tilbyder længst batteritid med fuld funktionalitet er Forerunner 920XT fra Garmin som er angivet til 24 timer. Jeg har i mine tests rundet 23 timer.

Inden man skal afsted og bruge den slags cowboy tricks i konkurrence anbefaler jeg at teste metoden af i god ro og orden på almindelige træningsture. På den måde kan du finde ud af om du kan leve med at løbe med uret på armen mens det lader eller om det hellere skal i rygsækken. Du finder også ud af hvor godt ladeclipsen til dit ur sidder fast i farten og om der er noget særligt du skal være opmærksom på.

God fornøjelse!