Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Min tidligere kollega Bo Belvedere Christensen er  udover en dygtig projektleder og foredragsholder en passioneret og dygtig bjergbestiger og ekspeditionsleder. Jeg fik pinse aftenerne til at gå med den seneste bog fra hans hånd, Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa.

Mont Blanc - Vejen til toppen af Europa
Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa af Bo Belvedere Christensen

Bogen blander på fornem vis fortællinger om personlige bestigninger af Mont Blanc med historiske fakta og anekdoter om tidligere bestigninger. Det gør den yderst medlevende og spændende, ihvertfald forsvandt siderne hurtigt for mit vedkommende.

Senere i bogen skifter temaet til at gennemgå de mere praktiske forhold omkring en tur til toppen af Alpernes højeste tinde. Her behandler Bo på kompetent vis spørgsmålet om brug af guide, tidspunkt for topforsøg, meteorologi, nødvendigt udstyr og beklædning samt den uundgåelige fortræning inden selve turen til Alperne.

Jeg anbefaler uforbeholdent Mont Blac – Vejen til toppen af Europa som inspirationskilde hvis eventyret trækker, men absolut også som hyggelig læsning  selvom højdeskræk og kuldskærheden måtte forbyde dig at overveje turen til Alpernes tag. Bo skriver levende og inspirende så alle kan være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *