Vandretur langs den bornholmske vestkyst

Turleder: Moses Løvstad, som er vokset op i Gudhjem og kender kystlinien som sin egen bukselomme, samt Knut Korczak, en super erfaren herre, der altid er hyggelig at være på tur med. Ud over anekdoter og røverhistorier står Knut for at holde dine fødder i topform med rådgivning omkring og behandling af dine eventuelle vabler.

Niveau: For dig som gerne vil opleve den smukke bornholmske vestkyst til fods i roligt tempo og med god komfort. Vi går omkring 20 km. per dag og har god tid til det. Du skal forvente at gå i et mageligt tempo på mellem 4 og 5 km/t.

Hvornår: Fredag den 5. maj til søndag den 7. maj 2020.

Hvor: Vi vandrer på den gamle redningssti. En smuk og afvekslende rute langs den, for mange, ukendte bornholmske østkyst.

Hvad: Fra starten ved Dueodde Fyr vandrer vi langs vandet, med venstre fod i vandkanten. Terrænet starter med Dueoddes fine sand, der i gammel tid blev brugt i timeglas. Undervejs vandrer vi på stier, over klipper og har også lidt passager med asfalt. Vi tager os god tid til at nyde turen og der er tid til både pauser og fotografering undervejs. Der er god mulighed for en opfriskende dukkert undervejs, særligt på første del af turen.

Ankomst: Du kommer nemmest til Bornholm med Bornholmerbussen via Sverige. Afg. Københavns Hovedbanegård kl. 06.50. Ank. Rønne 9.50. Vi mødes ved færgen fredag formiddag kl. 10, og kører sammen til starten på Dueodde.

Indhold: Vi sørger for at gøre turen så let og bekvem som mulig. Derfor transporterer vi din bagage, så du blot skal have en let dagtursrygsæk med. Vi sørger for på overnatningen på delte dobbeltværelser undervejs, men du kan selvfølgelig vælge at opgradere til dit eget værelse. Undervejs på turen sørger vores rullende depotvogn for frokosten og indlagte kaffepauser med kaffe, the, saftevand og lidt snacks. Har du specielle behov i forhold til kosten tager vi naturligvis hånd om dette.

Første dag: Vandrer vi fra Dueodde ad stranden mod Boderne hvor vi skal overnatte på Rosengården. Vi passerer den berømte restaurant Kadeau, og går på indersiden af det militære skydeterræn ved Raghammer Odde. Undervejs serveres frokost med udsigt til Østersøen. Turen starter på stranden, men fortsætter på de små stier oppe terrænet inden de sidste 1,5 kilometer asfalt til Rosengården hvor vi spiser aftensmad og overnatter. Vi går cirka 16 km på varieret underlag.

Anden dag: Fra Rosengården bevæger vi os igen ned mod vandet og redningsstien mod Sose Odde og Arnager. Herfra går turen på ydersiden af Bornholms Lufthavn, hvor det oftest er muligt at lege lidt flyspotting. Turen ind til Rønne bringer os gennem byparken og forbi det gamle kastel som i 1870 blev bygget til at forsvare indsejlingen til Rønne mod svensken. De få kilometer asfalt gennem Rønne er hurtigt overstået, og skoene får igen blødt underlag under sålerne i Nordskoven. Det er også her vi, med en kort sving væk fra ruten rammer dagens destination, det hyggelige hotel Skovly. Her skal vi hvile fødderne og nyde værtens grillbuffet inden en velfortjent nattesøvn.

Sidste dag:

Afgang: Vi slutter turen ved Hammer Fyr på toppen af Hammeren og kører sammen tilbage til færgen i Rønne. Afg. mod København kl. 18.30 (ankomst København 21.30).

I god tid før turen modtager du mail med praktiske informationer og pakkeliste. Du behøver ikke købe en masse udstyr for at være med på turen. Det eneste du trænger er beklædning til årstiden, godt fodtøj, og en dagstursrygæk.

Prisen er 3750,- som inkluderer guider, al transport på Bornholm, transport af bagage, overnatning og fuld forplejning. Ønsker du overnatning på enkeltværelse er tillægget 1000,-

Prisen dækker IKKE: rejsen til Bornholm (koster 198,- t/r med Kombardoexpressen) samt de is og anden forplejning du køber undervejs.