Guidet vandretur på smukke Kullaberg

Tag med på en hyggelig vandretur til smukke Kullaberg, lige på den anden side af Øresund. Kullaberg, ca. 35 km nord for Helsingborg, er et af det sydlige Sveriges mest storslåede naturreservater. Det er et otte km langt bjerg, der tilbyder næsten alt, man kan ønske sig af naturoplevelser.

Naturen på Kullen er meget varieret med klippekyst, bøgeskove, lynghede, store engområder og småsøer. Her yngler omkring 90 forskellige fuglearter og mange hjorte. Fra det højeste punkt Håkull, 187 meter over havet, har man en flot udsigt over landskabet. Kullens kyst er Sveriges mest besøgte dykkersted og et af Sveriges få marinereservater.

Vi vandrer en cirka 20 kilometer rundtur fra havnen i Mölle, og besøger det ikoniske fyrtårn, grotter og strande, samt det fantastiske kunstfænomen Nimis, inden turen går retur mod Mölle og pizza på Krukmakeriet.

Start: Havnen i Mölle, den 15. februar 2020 kl. 09.00
Slut: Havnen i Möllem den 15. februar 2020 kl. 09.00

Hvem kan deltage?

Turen er for alle som er i fornuftig fysisk form og kan vandre 5-6 timer i terræn. Der bliver tid til at drikke kaffe, spise kage og spise frokost undervejs.

Guidet vandretur på smukke Kullaberg
Nimis (Latin for “for meget”) er en skulptur ved kysten i Kullaberg Naturreservat i Skåne i Sverige. Skulpturen er lavet af af drivtømmer af kunstneren Lars Vilks, som også har lavet andre skulpturer i området. Vilks begyndte konstruktionen af Nimis i 1980, og de svenske myndigheder har siden dengang krævet skulpturen fjernet flere gange, selvom den er blevet en populær turistattraktion. Som protest mod myndighedernes forsøg på at fjerne Nimis har Lars Vilks erklæret området omkring Nimis for en selvstændig stat, Ladonia. Fra Wikipedia

Niveau

Mellem. Du bærer din egen dagstursrygsæk, med frokost og vand i kuperet terræn.

Mad og vand

Medbring selv en drikkeflaske (1L) og evt. snacks. Med i prisen er fikapause med kaffe og kage på fyret, sandwich og sodavand til frokost og afsluttende pizza inkl. en øl på Krukmakeriet i Mölle.

Turleder

Knut Korczak

Hvad koster det?

Prisen for den guidede vandretur, inkl. kaffe, kage, frokost og aftensmad er 795,-

Transport

Vi opfordrer til samkørsel, og opretter en facebookgruppe til formålet. Her kan interesserede koordinere kørslen til og fra Mölle.

Bil

Fra København er der cirka 140 km til havnen i Mölle. Turen tager knapt 2 timer i bil. Parkering på havnen er gratis.

Tilmelding og betaling

Den praktiske del omkring tilmelding og betaling klarer du nemt ved at klikke på nedenstående link.

Ja tak, jeg vil rigtig gerne UtmedKnut