Den nye Forerunner 630 fra Garmin udnytter skærmarealet bedre end tidligere modeller.

Garmin Forerunner 630 hands-on preview

Lige om lidt er det to år siden at Garmins top løbeur, Forerunner 620, ramte markedet i slutningen af 2013 – det har været et favorit ur hos rigtig mange på grund af den stabile funktion, den lave vægt (44 gram) og de avancerede funktioner. I midten af 2014 fik Forerunner 620 en større overhaling på software siden med mulighed for en separat cykelprofil og en del andre goodies. Garmins normale opdateringsfrekvens på top urene er cirka 2 år og det er derfor tid til en afløser for Forerunner 620.

Det klassiske Forerunner 620 fra Garmin, et af de letteste løbeure på markedet.
Det klassiske Forerunner 620 fra Garmin, et af de letteste løbeure på markedet.

Her til morgen kom pressemeddelelsen så ud og bekræftede de spekulationer der har været på nettet den seneste tid. Forerunner 630 rammer markedet, efter planen medio november, i god tid til at det kan nå at komme på ønskelisten til jul. Dette hands-on preview, som er baseret på at jeg rent faktisk har et Forerunner 630 til rådighed fysisk, er ikke den decideret anmeldelse men mere en opridsning af de nye funktioner du kommer til at opleve i det nye ur. En endelig anmeldelse kommer når jeg har trænet med uret en lidt længere periode.

Den nye Forerunner 630 fra Garmin udnytter skærmarealet bedre end tidligere modeller.
Den nye Forerunner 630 fra Garmin udnytter skærmarealet bedre end tidligere modeller.

De største nyheder er:

Større skærm, mindre ramme. En af de ting som generelt har irriteret mig ved GPS ure i al almindelighed er at skærmen fylder relativt lidt at urets front, altså at urene har en rimelig bred kant omkring skærmen. Det gør Garmin nu noget ved og den aktive del af skærmen på Forerunner 630 er ganske stor i forhold til urets størrelse.

Connect IQ – Garmins app store med masser af muligheder for at skræddersy Forerunner 630 med nye urskiver, specielle datafelter, widgets og meget andet godt. Jeg har ikke prøvet denne funktion da Garmin Connect Mobile i skrivende stund ikke er kompatibel med Forerunner 630. Funktionen er dog tilgængelig på både Forerunner 920XT og fënix 3 hvor jeg har benyttet mig af det i begrænset omfang.

Aktivitetsmåler, tæller skridt i løbet af dagen, og registrerer søvnrytme. Er et must i et moderne sportsur og bygger videre på traditionerne fra Forerunner 920XT, fënix 3, og Forerunner 225.

Aktivitetsmåleren på Forerunner 630 fungerer på samme måde som eks. Forerunner 920XT og fënix 3.
Aktivitetsmåleren på Forerunner 630 fungerer på samme måde som eks. Forerunner 920XT og fënix 3.

Smart notifikationer, igen efterhånden en de facto standard i moderne sportsure – giver mulighed for at få besked om indkommende opkald, tekstbeskeder, mails og så videre direkte på uret uden at skulle hive din smartphone frem. Jeg har ikke prøvet denne funktion da Garmin Connect Mobile i skrivende stund ikke er kompatibel med Forerunner 630, men har god erfaring med den fra Forerunner 920XT og fënix 3 hvor det fungerer rigtig godt.

Laktat grænse estimat, nyt måleparameter som skal blive spændende at rode med. Interessant om estimatet passer med reelle laboratorie målinger og spændende at se hvordan og om Garmin har planer om at integrere det yderligere i eks. trænings planlægningsdelen af Garmin Connect. Det er min plan snarest af få gennemført en relevant test og sammenholde ”laboratorie” testen med estimatet fra Forerunner 630. Det giver sig selv at uret har behov for en periode med forskellig træning for at kalibrere data hvorfor man ikke skal forvente et præcist tal fra dag 1 – lidt i stil med de Vo2 data som også leveres og som stabiliserer sig over tid som det kendes fra Forerunner 920XT og fënix 3.

Stress test, er en lille 3 minutters test hvor uret måler pulsvariationen (HRV). HRV angiver udsvingene i pulsen rundt om en gennemsnitspuls. En gennemsnitspuls på 60 slag i minuttet (bpm) betyder ikke, at intervallet mellem på hinanden følgende hjerteslag ville være nøjagtigt 1,0 sek. I stedet svinger/varierer de mellem 0,5 sek. op til 2,0 sek.

Pulsvariationen påvirkes af dit konditionsniveau. En person med et veltrænet og rask hjerte har almindeligvis en stor pulsvariation i hvile. Andre faktorer, der har indflydelse på HRV, er alder, arvelighed, kropsposition, tidspunkt på dagen og helbred. Under træning reduceres HRV, når pulsen og træningsintensiteten øges. HRV falder også under perioder med psykisk stress.

HRV reguleres af det autonome nervesystem. Lavere aktivitet reducerer pulsen og øger HRV, hvorimod højere aktivitet øger pulsen og reducerer HRV.

Stresstesten kan bruges til på en hurtig måde at fastslå hvor træningsparat kroppen er på en given dag – sagt på en anden måde, skal der løbes intervaller eller restitution.

Designet i diskret sort med hvide detaljer gør ingen fortræd. Forerunner 630 kommer også i en mørkeblå udgave.
Designet i diskret sort med hvide detaljer gør ingen fortræd. Forerunner 630 kommer også i en mørkeblå udgave.

Running Dynamics v2 (løbedynamik), med blandt andet balanceret jordkontakt tid som giver individuelle målinger for hvert ben. Desuden kommer der information om skridtlængde og en særlig vertikal ratio som angiver et forhold mellem det vertikale udsving og skridtlængden og dermed måske kan sige noget om løbe økonomi/effektivitet. Igen er det interessant at se om løbecoaches kan finde en fornuftig måde at udnytte denne type målinger på. Disse funktioner bliver desuden tilgængelige for dem som allerede har Forerunner 920XT via en software update til pulsmåleren, og det skulle undre mig meget om fënix 3 brugerne bliver holdt ude af det selskab, her har jeg blot ikke set noget nagelfast data endnu.

Musik kontrol – skru op og ned for volumen, skift nummer osv. på en kompatibel smartphone. Jeg har ikke prøvet denne funktion da Garmin Connect Mobile i skrivende stund ikke er kompatibel med Forerunner 630.

Audio beskeder, altså beskeder fra uret via hovedtelefonerne fra din kompatible smartphone. Beskeder kan konfigureres for omgange, omgangstempo, tempo/fart og puls. Audiobeskeder kan slås til og fra, justeres i volumen og der vil være flere typer stemmer, nok først og fremmest på engelsk. Jeg har ikke prøvet denne funktion da Garmin Connect Mobile i skrivende stund ikke er kompatibel med Forerunner 630. Funktionen er primært rettet mod løbere som i forvejen bruger musik eller anden lyd under træning.

GLONASS, som supplement til GPS. Kan potentielt give bedre positionsdata og dermed mere præcis distance og hastighedsvisning, særligt højt mod nord hvor det russiske GLONASS system dækker bedre end det amerikanske GPS. Erfaringerne fra andre modeller som fënix 3 viser en 20% nedgang i batteritiden hvis den ekstra modtager aktiveres.

Forerunner 630 giver adgang til at skræddersy aktivitetsprofiler til løb og cykling, men også til eks. brug i træningscentret, på vandreturen og andet.
Forerunner 630 giver adgang til at skræddersy aktivitetsprofiler til løb og cykling, men også til eks. brug i træningscentret, på vandreturen og andet.

Aktivitetsprofiler har også fået et facelift i forhold til Forerunner 620 som udelukkende understøtter løb og cykling. På Forerunner 630 findes som standard profilerne løb, konkurrence, indendørs løb, cykel og anden. Der er  mulighed for selv at tilføje ekstra profiler hvor man kan vælge mellem grundprofilerne løb, cykling, styrketræning, langrendski, pulstræning, vandring og anden som alle blandt andet relaterer sig til hvordan data uploades i Garmin Connect.

Batteritid

Jeg har endnu ikke nået at teste batteritid på Forerunner 630, så du må foreløbig nøjes med data fra Garmin. Min erfaring er at disse tal kan ændre sig når software i uret optimeres over tid efter at uret er kommet på markedet. Men faktisk synes jeg at tallene ser rigtig fornuftige ud til en start.

Forerunner 630 lades via et USB kabel med en lille ladeklemme. Der kan lades mens timer og tracking kører, men klemmen sidder ud over håndryggen hvilket kan gøre ladningen lidt ustabil fordi klemmen kan flytte sig i farten.
Forerunner 630 lades via et USB kabel med en lille ladeklemme. Der kan lades mens timer og tracking kører, men klemmen sidder ud over håndryggen hvilket kan gøre ladningen lidt ustabil fordi klemmen kan flytte sig i farten.

Ur med aktivitetsmåling og smart notifikationer: op til 4 uger. Mit bud er at man ved at slå aktivitetsmåling (som bruger urets accellerometre) og smart notifikationer (som bruger Bluetooth forbindelse konstant) fra kan få et par måneders batteritid ud af uret, men det kommer jeg med sikkerhed aldrig til at teste.

Træning med pulsrem og GPS: op til 16 timer. Erfaringen fra tidligere ure viser at det så koster lige over 20% af batteritiden at supplere med GLONASS til yderligere positionsbestemmelse, så der lander vi lige over 12 timer.

Forerunner 630 har desuden en Ultratrac funktion hvor GPS modulet slukkes og kun tændes en gang i minuttet for at få en positionsbestemmelse, her vil mit bud være omkring 25 timers levetid. Uret benytter i den mellemliggende tid de indbyggede accellerometre til at bestemme distance og dermed hastighed. Dette kan fungere fint forudsat at brugerens løbestil er uændret i forhold til normalen som uret justerer og lærer sig løbende. Kaster man pludselig eks. brug af stave eller lignende ind i regnestykket skal man ikke forvente mirakler.

Kompatibelt tilbehør

Garmin (eller bare ANT+) foot pod
Garmin fart- og kadencesensor til cyklen

Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.
Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.

Sammenligning af funktioner

Forerunner 620 Forerunner 630 Forerunner 920XT
Vægt 44 gram 43 gram 62 gram
Auto Lap · · ·
Auto Pause · · ·
Konfigurerbare dataskærme · · ·
Kompatibel med Foot Pod · · ·
GLONASS · ·
Pulsbaseret kalorieberegning · · ·
Tempo alamer · · ·
Ur funktion · · ·
Aktivitetsmåling · ·
Avancerede træningspas · · ·
Simple interval træning · · ·
Vibrationsalarm · · ·
Connect IQ · ·
Smart notifikationer · ·
Audio beskeder ·
Musik styring ·
Kompatibel med fart/kadence sensor · · ·
Trykfølsom skærm · ·
Virtuel Partner · · ·
Training Effect · ·
V02 max estimat for løb · · ·
Restitutionsanbefalinger · ·
Laktat tærskel estimat for løb ·
Stress Score ·
Løbsberegner · · ·
Løbe dynamik · · ·
Avanceret løbe dynamik (gen 2) · ·
Metronom funktion · ·
Konkurrer mod en aktivitet (baner) · · ·
Styring af VIRB kamera ·
Trykhøjdemåler ·
Svømme data ·
Kompatibel med Vector pedaler ·
V02 max estimat for cykling ·
Trådløs dataoverførsel Bluetooth Smart/Wi-Fi Bluetooth Smart/Wi-Fi Bluetooth Smart/Wi-Fi
Garmin forerunner 920XT, Forerunner 620 og Forerunner 630 på vildtparade.
Garmin forerunner 920XT, Forerunner 620 og Forerunner 630 på vildtparade.

Pris

Hvad kommer det til at koste? Alt kan ændre sig før Forerunner 630 rammer hylderne hos landets specialløbebutikker, men de tal jeg har set indtil videre er

3.299,- for Forerunner 630 uden HRM Run
3.799,- for Forerunner 630 med HRM Run

Med kun 43 gram på vægten er det ikke Forerunner 630 som holder den hurtige løber tilbage.
Med kun 43 gram på vægten er det ikke Forerunner 630 som holder den hurtige løber tilbage.

Konklusion

Garmin bringer spændende nyt til bordet i form af udvidede funktioner i løbedynamik, laktat grænse estimat og stress test – nu må tiden vise om det kan finde anvendelse udover at være endnu et metric. Musik kontrollen og lyd beskeder gennem hovedtelefonerne er lækre detaljer til dem som løber med musik på turen og introduktionen af Ultratrac viser at Garmin tager dem som løber langt alvorligt. Form faktor er lige så lækkert som på Forerunner 620, og med den bedre udnyttelse af skærmstørrelse er det en klar opgradering som er til at tage og føle på. De udvidede muligheder for at konfigurere skræddersyede aktivitetsprofiler gør uret langt mere all round anvendeligt uden dog at presse sig ind på Forerunner 920XT eller fënix 3 territorie.

Har du spørgsmål er du velkommen til at stille dem herunder eller ovre på facebook, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at svare.

Hvis du allerede har et Garmin ur kan du måske have interesse i mine artikler om at få dine data fra Garmin Connect til henholdsvis Endomondo, Training Peaks eller Strava.

Har du ikke fået lysten styret med data nørderi om det nye Forerunner 630, eller vil du vide en masse om de nye Forerunner 230 og 235, så kig over til DC Rainmaker og få din lyst styret her.

3 tanker om "Garmin Forerunner 630 hands-on preview"

Skriv et svar til Lisbeth Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *