Kategoriarkiv: Nyheder

Drikketud til Nalgene – capCAP fra Humangear

Jeg elsker at bruge Nalgene flasker! Ikke så meget på vandreture hvor jeg lægger vægt på… vægten, men på kano- og vinterture samt i hverdagen synes jeg de er eminente på mange områder. Det eneste jeg ikke er vild med, er at drikke fra den store åbning, men det er der råd for med capCAP fra Humangear.

Forord

Jeg arbejder til hverdag i friluftsbutikken Outdoor Rødovre hvorfor links til produkter i mange tilfælde går til webshoppen.

Jeg har tilsluttet mig The Outdoor Blogger Codex. Det betyder fuld transparens i forhold til eventuelle sponsorater, samarbejder med leverandører og deslige. Se på linket hvad The Outdoor Blogger Codex betyder for dig som læser.

Til denne artikel har jeg indkøbt to styk capCAP fra den skandinaviske importør.

Nalgene Widemouth flasker er populære turmakkere

Læs videre Drikketud til Nalgene – capCAP fra Humangear

Garmin fënix 5 familien – nyt grej til nørderne

Garmin har på den internationale elektronikmesse CES i Las Vegas annonceret seneste model i deres populære serie af GPS ure. Den “lille” nye, eller rettere de nye små, der er nemlig tale om trillinger kommer til at hedde fënix 5S,  fënix 5 og fënix 5X.

fënix 5S,  fënix 5 og fënix 5X

I erkendelse af at det ikke kun er mænd med store håndled som har behov for de funktioner som fënix serien tilbyder har Garmin udvidet programmet som lancerer hele tre grundmodeller som alle hedder fënix 5. Læs videre Garmin fënix 5 familien – nyt grej til nørderne

Garmin TrueUp – opdateret skridttælling på flere enheder

Du kender det godt – pulsuret passer ikke så godt til jakkesættet som du har på i løbet af dagen. På den anden side vil du stadig gerne registrere de skridt du tager i løbet af dagen kombineret med dem du tager på morgenens eller aftenens løbetur. Er du klar til TrueUp?

Opdateret enheds software og Connect Læs videre Garmin TrueUp – opdateret skridttælling på flere enheder

Inov-8 Arctic Talon 275 – anmeldelse

De sidste ugers rigtige vinterforhold er ikke noget vi er ret vant til at se efterhånden og de til tider isede forhold skabte en del spørgsmål til hvordan man bedst ruster sig til den slags. Jeg skrev en hurtig artikel om gør-det-selv pigsko som du kan læse her, men derudover er mit bedste bud altså trailsko med indbyggede pigge som tillader problemfrit løb selv på rimelig hård is.

Issjap med spejlblank is under er ren legeplads for skoen.
Issjap med spejlblank is under er ren legeplads for skoen.

Inov-8 Arctic Talon 275 er afløseren for den nu udgåede Oroc 280 og byder på en række spændende nye features som i mine øjne gør den til en klart bedre sko. Jeg har over de sidste par uger løbet godt 100 km i et par Arctic Talon fordelt på det meste slags underlag og har dannet mig et ret godt overblik over skoens formåen og hvor den måske kommer til kort. Først lidt om det tekniske.

Sammenligning af pigge - den nye Artictalon 275 med forholdsvis lange pigge.
Sammenligning af pigge – den nye Artictalon 275 med forholdsvis lange pigge.
Sammenligning af pigge - den nu udgåede Oroc 280 med 9 relativt korte pigge.
Sammenligning af pigge – den nu udgåede Oroc 280 med 9 relativt korte pigge.

Vægt, læst og fit

Arctic Talon 275 er i lighed med forgængeren Oroc 280 konstrueret omkring Inov-8s Precision Fit læst som giver en tæt pasform. Dette sikrer at skoen sidder godt fast på foden i høj fart på ujævnt terræn, men fungerer altså bedst med rimelig smalle fødder. Når det så er sagt er pasformen i denne version af Precision Fit alligevel så rummelig at jeg uden problemer kan løbe langt i dem. Har løbet problemfrit op til 2 ½ time og det var ikke skoenes skyld at jeg ikke fortsatte den dag. Altså, den mest rummelige Precision Fit sko fra Inov-8 til dato.

Billede 19-01-2016 08.06.47
Arctic Talon 275 på vægten som siger 295 gram. Det er trods alt godkendt for en grov trailsko med hele 14 lange pigge.

Overdelen

Overdelen er lavet i den samme type tætvævet nylon, Inov-8 kalder det ”ballistic nylon”, som på forgængeren. Det giver en høj slidstyrke og forsinker indtrængen af vand mens skoen faktisk fortsat dræner rigtig fint. Den sko jeg har løbet i er en sample med en anden type mesh, men jeg har af flere omgange haft fødderne i sko med ”den rigtige” mesh føler ikke det giver nogle ændringer i pasform. Rundt om snuden og omkring hælen er skoen udvendigt forstærket med et kraftigere nylon materiale som beskyttelse mod grene og andet som kan trykke fra underlaget. Snøring og den let polstrede pløs er helt standard og særdeles velfungerende. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg nok er lidt konservativ på det punkt og foretrækker den ”gode gamle” løsning frem for diverse nytænkninger.

Arctic Talon 275 med den slidstærke og vandafvisende tætvævede nylon overdel.
Arctic Talon 275 med den slidstærke og vandafvisende tætvævede nylon overdel.

Kompatibel med gaiters

Bag anklen er der indsyet lommer sådan et Arctic Talon 275 (i lighed med storebror Arctic Claw 300) er kompatibel med Inov-8 Race Ultra Gaiters. Lommerne passer med clips på gaiteren og betyder at der ikke er behov for en strop under skoen. Race Ultra Gaiters er en let gaiter i mellemkraftig lycra som yder god beskyttelse mod sne, grus og anden nas i skoen, klart anbefalelsesværdigt ved off-trail løb eller trailløb på små spor.

Inov-8 Arctic Talon 275 med Race Ultra Gaiters
Inov-8 Arctic Talon 275 med Race Ultra Gaiters

Ønsker man lidt mere varme om anklerne end Race Ultra Gaiters tilbyder så kan den oprindelige Debrisgaiter 32 fra Inov-8 være et rigtig godt valg. Denne model er syet i kraftigt softshell materiale med en top i strikket merinould. Dette gør den dejlig varm i de kolde måneder og et oplagt valg når der ligger sne på sporet. Den tynde gummi o-ring som løber under skoen er sårbar og det er vigtigt at den placeres mellem knopperne for ikke at blive revet i stykker på en sten undervejs.

Inov-8 Arctic Talon 275 med Debrisgaiter 32
Inov-8 Arctic Talon 275 med Debrisgaiter 32

Mellem-, slidsål og greb

På grund af de aggressive knopper ser Arctic Talon 275 rimelig høj ud, lad os prøve at bryde sålen lidt ned og se på de enkelte dele. Indvendig i skoen ligger en 6mm indlægssål i et fast EVA skum. Den giver lækker indstigningskomfort, men kan skiftes til en 3mm model (tilkøb) hvis det indvendige volumen er lidt for snævert.

Under indlægssålen ligger mellemsålen i trykstøbt EVA som også huser Inov-8s Protec Shank som er en art fingerdelt ”rock plate” i tynd polymer materiale som beskytter foden mod piggenes tryk nedefra ved løb på hårdt underlag. Stakhøjden på mellemsålen er henholdsvis 12mm i hælen og 8mm i forfoden hvilket lander på et 4mm drop. Skoen er i lighed med alle andre modeller fra Inov-8 neutral og byder således ikke på pronationskiler eller andre finurligheder i den genre.

Protec shank beskytter foden mod tryk fra piggene uden at ødelægge skoens fleksibilitet.
Protec shank beskytter foden mod tryk fra piggene uden at ødelægge skoens fleksibilitet.

Slidsålen er Inov-8s velkendte Tri-C blanding hvor gummitypens hårdhed varieres igennem forskellige felter på sålen for at optimere både slidstyrke og greb. På Arctic Talon 275 er der i et par felter tilføjet glasgranulat for at give ekstra greb på is, en teknologi som Inov-8 kalder Ice-Tec.

De store grove knopper og de 14 pigge sikrer overlegent greb i underlaget.
De store grove knopper og de 14 pigge sikrer overlegent greb i underlaget.

De store trekantede knopper er 8mm høje og lidt konisk formgivet for at holde godt fast i underlaget og samtidig forhindre at sne og mudder pakker under skoen. I 14 af knopperne på hver sko, 4 på hælen og 10 under forfoden, er der indstøbt en tungsten carbid pig som stikker 2mm ud af gummiet.  Dette sikrer et vanvittigt godt greb på is og hårdtpakket sne.

Ønsker til version to

Udover at jeg, naturligvis, ønsker mig en zero drop version med lidt mindre mellemsål og Standard Fit (bredere pasform) så er mit eneste reelle ankepunkt at der mangler en eller to pigge under svangen som kan give greb når der skal forceres træstammer osv. ved orienteringsløb eller bare løb off trail.

Løbe egenskaber og konklusion

Jeg havde fra starten tårnhøje forventninger til skoens greb i underlaget og noget mindre forventninger til pasformen fordi den er lavet på Precision Fit læsten som oftest er lige smal nok til mine fødder medmindre der blot skal løbes hårdt og kort.

Isløb i kanten af Roskilde Fjord ved Boserup iført Arctic Talon 275.
Isløb i kanten af Roskilde Fjord ved Boserup iført Arctic Talon 275.

På hårdpakket sne og is er grebet ikke mindre end ekseptionelt – skoen stod uden tøven fast på alt hvad jeg udsatte den for gennem de to ugers test. Jeg har løbet på asfalt (hvor jeg på grund af piggene og de høje knopper oplevede den som lidt ”sejlende”), frosne grus- og skovstier samt masser af sne i alle afskygninger samt i på søer og Roskilde Fjord. Skoen opfører sig lækkert og føles trods den relativt høje vægt (set i forhold til mine andre trailsko) let løbet. På komfortsiden oplever jeg Arctic Talon 275 som fast uden at være ukomfortabel, fastheden betyder at jeg hele tiden fornemmer at være godt i kontakt med underlaget.

Pasformen var til min overraskelse ikke noget problem, dette er den mest rummelige Precision Fit sko jeg endnu har prøvet fra Inov-8 og kan anbefales til de fleste.

Jeg anbefaler uden forbehold skoen til vinter trailløb samt orienteringsløb i den bløde sæson hvor den slidstærke overdel virkelig kommer til sin ret. Ved løb i sne sikrer den tætvævede overdel at skoen ikke med det samme gennemblødes af smeltet sne, en virkelig lækker detalje.

Hvad siger andre?

En ting er hvad en halvtyk motionsløber siger om skoen, lad os se hvad den nykårede og forsvarende Danmarksmester på Lang Trail distancen Jesper Noer siger om Arctic Talon 275 efter at han løb i den til Hammer Trail Winter Edition på Bornholm og genvandt DM titlen i et stærkt felt.

“Meget positivt overrasket over grebet på is, sne, mudder, klipper, rødder og skovstier. På de 52 km til Hammertrail var jeg ikke eneste gang nervøs for ikke at stå fast. Skoene var ihvertfald ikke grunden til at jeg ikke løb hurtigere.”

Jesper Noer på podiet efter DM Lang Trail. Billedet er lånt fra Salomon Hammer Trail
Jesper Noer på podiet efter DM Lang Trail. Billedet er lånt fra Salomon Hammer Trail

Jesper ringede kort før Hammer Trail Winter Edition til os i Outdoor Rødovre og bad os om at skaffe skoen hjem. Han hentede den torsdag aften og løb den til DM guld lørdag.

Søren Rasmussen som også løb en flot placering som nummer 4 hjem til DM Lang Trail under Hammer Trail Winter Edition har følgende kommentar:

“Jeg løb Hammer Trail i storebroderen;  Arctic Claw 300 med samme ydersål og kan bekræfte oplevelsen. Det er en sko, som skaber tryghed og gør en forskel i den slags vejr, vi har lige nu.”

Søren Rasmussen på vej mod en 4. plads til DM Lang Trail i Arctic Claw 300 skoen.
Søren Rasmussen på vej mod en 4. plads til DM Lang Trail i Arctic Claw 300 skoen. Billedet er lånt fra Sørens facebook side.

Arctic Claw er som Søren nævner en lidt kraftigere sko med en stakhøjde på henholdsvis 18 og 10mm og altså 8mm drop. Desuden er overdelen væsentlig mere forstærket end Arctic Talon 275. Pasformen er også mere rummelig idet Arctic Claw 300 produceres i Standard Fit.

Hvor kan du købe Arctic Talon 275

Sidste sæson solgte Løberen skoen, men det er de vist desværre holdt op med. Vi har i Outdoor Rødovre lige fået et lille parti ind af døren som du kan købe i butikken eller i webshoppen.

Jeg arbejder i Outdoor Rødovre til hverdag, og har således en kommerciel interesse i skoen, men anmeldelsen er skrevet i vinteren 15/16 hvor vi ikke havde skoen i butikken.

Skoen er udleveret til test fra den danske Inov-8 distributør ODEX.

Inov-8 Arctictalon 275 i sit rette element.
Inov-8 Arctictalon 275 i sit rette element.

Stjerne service fra tyske Lupine

Mærkevarer koster ofte noget mere end det billige Kina-knald – men oftest får man også noget for pengene. I dette tilfælde var laderen til min godt 4 år gamle Lupine Piko lampe stået af og importøren i Danmark gået i flyverskjul trods above and beyond forsøg fra Løberen hvor jeg i som tid købte lampen.

En hurtig henvendelse til Lupine via deres facebookside resulterede i Læs videre Stjerne service fra tyske Lupine

Garmin Forerunner 630 hands-on preview

Lige om lidt er det to år siden at Garmins top løbeur, Forerunner 620, ramte markedet i slutningen af 2013 – det har været et favorit ur hos rigtig mange på grund af den stabile funktion, den lave vægt (44 gram) og de avancerede funktioner. I midten af 2014 fik Forerunner 620 en større overhaling på software siden med mulighed for en separat cykelprofil og en del andre goodies. Garmins normale opdateringsfrekvens på top urene er cirka 2 år Læs videre Garmin Forerunner 630 hands-on preview

Friluftsliv – fra drøm til virkelighed – anmeldelse

Da den første udgave af bogen Friluftsliv, med undertitlen ”under åben himmel året rundt” udkom i 2002 blev den hurtigt en klassiker som mange frilufts interesserede læste eller i hvert fald havde fingrene i. Der løber en del vand gennem åen på 13 år, og Jens Bursells opdaterede Friluftsliv Læs videre Friluftsliv – fra drøm til virkelighed – anmeldelse

Stryd – effektmåling for løbere

For et par uger siden sad jeg en sen aften og biksede med at få Google Hangouts til at fungere på min telefon. Årsagen var et ”møde” med Li og Robert som er folkene bag den amerikanske startup virksomhed Stryd som er baseret i Boulder, Colorado. Missionen lykkedes og den næste times tid fik jeg en grundig indføring i teknologien og tankerne bag verdens første effektmåler for løbere, et rigtig spændende projekt som jeg spår en lys fremtid i disse data centrerede tider. Denne artikel er skrevet ud fra mine noter og Stryds pressekit, jeg har altså endnu ikke haft hands-on med produktet.

Hvad er Stryd sensoren?

Stryd sensoren vejer mindre end 10 gram og er på størrelse med de små food pods fra Garmin og Suunto som både måler distance, hastighed og kadence uafhængigt af GPS målinger. Selve pod’n hvor teknikken er placeret sidder i en holder som placeres i linningen på tights eller løbeshorts. Ved at foretage målingerne tæt på atletens tyngdepunkt ved lænden opnås de mest præcise effektmålinger sammenlignet med placeringer på/i skoen eller på håndled/overarm. Mit bud er at teknikken optimeres så den på sigt kan indbygges i et pulsbælte i stil med Garmins HRM RUN som i forvejen indeholder accellerometer teknik til at levere data om vertikal udsving og kontakttid med underlaget.

Stryd sensoren fylde rsom en foot pod og vejer mindre end 10 gram.
Stryd sensoren fylde rsom en foot pod og vejer mindre end 10 gram. Foto: Stryd.com
Kraft x fart = effekt

Sensoren fra Stryd måler atletens kraft og hastighed, disse data omsættes med det samme til effekt, altså watt som man kender fra effektmåling på cyklen. Kraft data måles ud fra de stød som opstår når løberens fod rammer jorden og hastigheden beregnes ved hjælp af præcise sensorer som i 3D kigger på hvordan kroppen bevæger sig. Disse to datamålinger køres gennem en avanceret algoritme og giver en øjeblikkelig udlæsning af effekten i watt.

Effektmåling i løbetræningen

Løberens mål er at bruge den mindst mulige energi ved et givent tempo – altså lavest mulige antal watt. Med en Stryd sensor kan løberen eksperimentere med løbeteknik og finde balancen mellem effekt og fart for på den måde at blive mest muligt effektive og bruge energien rigtigt.

Dirk Friel som er medgrundlægger af Training Peaks udtaler om Stryd: ”Fremtiden er lige nu! Effektmåling for løbere vil betyde store fremskridt i træningsmetoderne”.

Hvem kan bruge Stryd?

Stryd sensoren sender data via både ANT+ og Bluetooth Smart hvilket betyder at produktet i teorien virker sammen med de fleste moderne løbe/triatlon ure på markedet i dag. Som det ser ud lige nu, er Suunto de eneste som har effektmåling åben som standard på Ambit 3 mens Garmin har lukket for det i løbeprofilerne på eks. Forerunner 920XT, Forerunner 620 og det kommende fënix 3. Man kunne dog med rette forvente at der åbnes op for mulighederne, og ihverfald for Forerunner 920XT og fënix 3 vil der blive rig mulighed for at benytte Stryd data via Connect IQ som leverer apps og unikke tilpassede datafelter på de to modeller.

Suunto Ambit 3 med effektmåling på løbeturen.
Suunto Ambit 3 med effektmåling på løbeturen. Foto: Stryd.com

Træner du ikke med et ur, men i stedet en smartphone arbejder Stryd på apps til både iOS og Android, teknologien vil kræve minimum en iPhone 4S eller tilsvarende Android telefon som understøtter Bluetooth Smart. For både ur og smartphone gælder det at Stryd sender data hvert sekund så det passer med den hurtigste lagringsfrekvens på tidens top ure.

Bruger du hverken ur eller telefon under træning skal du ikke afskrive Stryd helt idet enheden trods den lille fysiske størrelse har indbygget hukommelse og kan lagre op til 30 timers effekt træningsdata som efterfølgende via smartphone appen kan overføres til eks. Training Peaks for efteranalyse. Lagringsfrekvensen her er ikke lige så fin som ved brug af ur eller smartphone, men en opdatering hver 10. sekund bør række for de fleste.

En lækker detalje er at de førende on-line services til træningsanalyse, herunder eks. Training Peaks, allerede understøtter effektdata. En opfølgende samtale med Gus Pernetz hos Stryd bekræfter at firmaet er i tæt samarbejde med blandt andre Training Peaks og en række top coaches omkring både analyse værktøjer og træningsprogrammer baseret på effekt. Vældig spændende udvikling.

Hvornår kan jeg få fingre i en Stryd?

Stryd starter ud med en Kickstarter kampagne som ryger i luften den 25/2, her sælger de op til 1.500 enheder til levering i maj inden de for alvor starter produktion hen over sommeren. Jeg har signet op til at få besked når de er i luften her.

Stryd sensoren er udviklet af Li Shang og Robert Dick, og selvom målet ikke er at revolutionere løb, så har deres nye lille baby skabt en del bølger i dele af løbeverdenen – og måske især i triatlon miljøet hvor brugen af effektmålere er særdeles udbredt på cyklerne.

Mary Beth Ellis som er 8 gange Ironman vinder udtaler eksempelvis: ”Træning med effektmåling har været nøglen til min succes på cyklen. ”At have adgang til samme type data i løbet bliver en revolution”.

Hvad koster den så?

Prisen ser ud til at lande på $149 i USA. Det betyder at prisen formentlig bliver omkring 1.500 kroner i danske penge når og hvis produktet kommer ud i almindelig handel.

Kan jeg få mere information?

Hvis du er blevet lidt tændt på at vide mere om Stryd har Ray Maker ovre på DC Rainmaker haft fingrene i en sensor ganske kort. Det kan du læse mere om her.

Stryd sensoren som den, måske, kommer til at se ud i produktion.
Stryd sensoren som den, måske, kommer til at se ud i produktion. Foto: Stryd.com

Og ellers er det vist bare at følge med on-line og se hvad der sker. Jeg er i hvert fald tændt på ideen, og rigtig spændt på at afprøve hvad målingerne siger når man skifter fra asfalt til trail og hvordan den reagerer på forskellige løbestile, specifikt forskellen mellem hællanding og natural running bliver interessant at dykke ned i.

Hvad tænker du? Kunne effektmåling være noget for din løbetræning?