Overførsel af data til Training Peaks fra Garmin Connect

Selvom Garmin Connect gennem tiden har udviklet sig en del, også på analyse siden, så er Training Peaks stadig kongen på det område. Det er derfor ganske rimeligt at man som seriøs atlet kan have ønske om at flytte sine data herover. Muligheden for automatisk overførsel af data fra Garmin Connect til Training Peaks blev lanceret allerede i juni 2014 – her får du lige den nemme måde at sætte det op på.

Sørg for at du er logget ind på din konto hos Training Peaks, og klik så på dette link.

Opsætning af automatisk overførsel af data mellem Garmin Connect og Training Peaks. Det tager mindre end et minut.
Opsætning af automatisk overførsel af data mellem Garmin Connect og Training Peaks. Det tager mindre end et minut.

Læs detaljerne på siden, det går primært ud på:

– du skal kun sætte synkronesering op en gang.
– muligheden for at få de seneste 30 dages data overført skal vælges nu hvis du ønsker dette.
– når du har sat synkroniseringen op skal du uploade en ny aktivitet til Garmin Connect for at sætte overførsel i gang.

Husk at sætte flueben i “Include last 30 days of workouts with initial sync” hvis du ønsker dette. Har du allerede data i Training Peaks anbefaler jeg at du lader være så du undgår dubletter.

Klik på “authorize”.

Log herefter ind på Garmin Connect for at bekræfte at Training Peaks må få adgang til dine træningsdata.

Log ind på Garmin Connect for at bekræfte at Training Peaks må "snage" i dine data.
Log ind på Garmin Connect for at bekræfte at Training Peaks må “snage” i dine data.

Smut derefter ud og træn, upload til Garmin Connect som vanligt og nyd at dine data automatisk dukker op i Training Peaks.

Strava
Vidste du at du kan gøre det samme med Strava hvis du elsker at jage segmenter og KOM’s? Det har jeg skrevet en lille artikel om her.

Endomondo
Endomondo er uden tvivl danskernes favoritplatform når træningen skal være social. Her kan man også lave automatisk overførsel fra Garmin Connect, læs hvordan her.

 

6 tanker om "Overførsel af data til Training Peaks fra Garmin Connect"

    1. Ja, men spørgsmålet er vel egentlig hvor mange backups man behøver med data på både Garmin Connect og Training Peaks i forvejen. Jeg mener, det er jo altså bare data, træningen forsvinder jo ikke selv hvis både Connect og TP skulle gå ned samtidig og permanent. ?

Skriv et svar til Knut Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *